Kender du reglerne for flaskepant? Her er dine rettigheder

Selv om danskerne fik sendt 950 millioner dåser og flasker gennem pantsystemet i 2014, er pantreglerne ikke altid helt gennemskuelige. Samvirke.dk guider til de mest gængse spørgsmål sammen med Dansk Retursystem

Butikken skal modtage din pant, selv om returautomaten er ude af drift eller fejlaflæser.

Hvad kan jeg få flaskepant tilbage for?

De drikkevareemballager, der er omfattet af pantsystemet, kan opsummeres til øl, vand, sodavand samt diverse læskedrikke (iste, limonader, en række saftprodukter mv.) på det danske marked. 

Det er kun engangsemballage, der bærer pantmærke, og den bliver indsamlet og sorteret af Dansk Retursystem og herefter sendt til genanvendelse, mens genpåfyldelig emballage bliver håndteret af butikkens leverandør. 

Genpåfyldelige flasker er eksempelvis de klassiske grønne ølflasker og standardflasken til sodavand på 25 cl. Disse flasker bærer ikke et pantmærke, men er stadig flasker, som indgår i et pantsystem, idet de tages tilbage af leverandøren, som vasker og genpåfylder flaskerne igen.

Vin- og spiritusflasker indgår ikke i det generelle pantsystem, men enkelte butikker har indført en særpant for dem. Disse flasker bærer typisk et andet lille pantsymbol på flasken og kan så returneres mod udbetaling af pant i en række returautomater.

En god tommelfingerregel er at tjekke din kassebon, hvis du er i tvivl, om der er pant på de drikkevarer, du køber.

Kan jeg få pant for udenlandske dåser og flasker udbetalt?

Helt overordnet kan du kun få pant tilbage for flasker og dåser, der indgår i det danske pantsystem. Det vil sige, at du eksempelvis ikke kan få udbetalt pant for en øldåse, du har købt i Tyskland. Nogle butikker modtager dog emballagen, selv om der ikke bliver udbetalt pant.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Hvem er forpligtet til at udbetale pant?

Alle, der sælger pantbelagte drikkevarer skal sikre, at panten betales tilbage, når drikkevaren returneres. Det hedder en returtagningspligt, og den gælder for alle, som sælger drikkevarer.

Returtagningspligten er dog ikke ens for alle, som sælger drikkevarer. 

Sælger man drikkevarer med henblik på forbrug andetsteds, som fx butikker, kiosker, tankstationer, skal man udbetale pant og tage alle emballager retur, som er af samme materiale tilbage, som dem man selv sælger. 

Det vil sige, at sælger man pantbelagte plastflasker, skal man tage alle typer plastemballager tilbage. Det samme gælder dåser osv.

Kantiner, caféer, restauranter og lignende, der sælger drikkevarer, som kunderne ikke tager med sig, skal kun tage de emballager retur, som de selv har solgt. De kan i princippet også undlade at opkræve pant, hvis emballagen ikke kommer ud af deres varetægt. Men opkræver de pant, skal de også udbetale panten igen, når man returnerer emballagen.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Gælder der andre regler, når der er returautomat?

Som udgangspunkt er butikker med en returautomat forpligtet til at modtage lidt flere typer emballage. Butikker med en automat skal modtage al engangsemballage med læsbart pantmærke – uanset om det er emballagetyper og mærker, som butikken ikke selv fører.

For genpåfyldelige flasketyper gælder det, at butikken skal modtage den type, der forhandles i butikken. Typen er defineret ud fra formen. Sælger butikken eksempelvis de klassiske grønne ølflasker, skal den modtage tilsvarende ølflasker, selv om det er fra bryggerier, der ikke føres i butikken.

For genpåfyldelige specialflasker (fx importøl og særlige sodavand), som kun anvendes af en bestemt producent, skal butikken kun modtage det mærke, den selv handler med.

Hvad gør jeg, hvis returautomaten er i stykker?

Butikken skal modtage din pant, selv om returautomaten er ude af drift eller fejlaflæser. I de tilfælde kræver returtagningsreglerne, at modtagelse og optælling foregår manuelt.

Hvad gør jeg, hvis butikken nægter at modtage min pant?

Butikker må ikke lave særregler om tidspunkter for udbetaling af pant eller begrænse antallet af flasker og dåser. I de tilfælde, hvor returautomaten i butikken ikke kan aflæse stregkode eller pantmærke, har butikken i nogle tilfælde ret til at afvise.

Pantbonen er et gældsbevis og gyldig i op til 3 år ifølge forældelsesloven, men vær opmærksom på, at pantbonen er ugyldig, hvis skrift og stregkode er ulæselig. Butikken må ikke kræve, at kunden køber varer for beløbet.

Hvis en butik ikke overholder reglerne, så kontakt Dansk Retursystem A/S, der tager dialogen med butikken. 

Hvis du oplever fejl på selve returautomaten, så ret henvendelse i butikken.

 

Dansk Retursystem har samlet de mest almindelige spørgsmål og svar om dine rettigheder

Kan jeg få emballage tilbage fra returautomaten?

Mens nogle returautomater er indstillet til fysisk at afvise emballage, som butikken ikke tager imod, er andre returautomater indstillet til at 'sluge' emballagetyper, som butikken ikke fører. I de tilfælde bliver emballagen håndteret af butikken. Vil du alligevel gerne have din pantbelagte emballage tilbage fra returautomaten, så ret henvendelse i butikken.

Hvad kan jeg gøre for at gøre processen hurtigere?

Generelt gælder det, at jo mere intakt den tomme emballage er, jo nemmere glider det i returautomaten. Det vil sige, at du skal sørge for, at dåserne ikke er bulede. Undlad at pille etiketten af. Er der skruelåg, så sørg for, at der ikke er nogen plastdele, der stritter fra låget, men lad endelig lågene sidde på emballagerne, de bliver også genanvendt og generer ikke aflæsningen.

Kilde: Henrik Als, teknisk direktør hos Dansk Retursystem A/S og www.dansk-retursystem.dk

Læs mere om