Sådan kæmmer du håret for lus
Vedvarende kæmning er en god måde at få bug med lusene på. Hvis der er lus i dit barns institution eller i din omgangskreds, er det en god ide at kæmme for at se, om I har fået ubudne gæster i hovedbunden. Der kan nemlig gå 4-6 uger, før man mærker, man har lus, og i den tid kan man smitte.
Af Liv Mygind | Foto: Colourbox | 25. januar 2012
Kæmning er effektivt til to ting. At tjekke om man har lus og at bekæmpe lusene.
Det har du brug for, når du skal kæmme
- tættekam - en lys tættekam er bedst, så kan du bedre se lusene
- almindelig kam eller børste
- vand til at gøre håret vådt
- hårbalsam
- fugtig hvid køkkenrulle eller stofklud
- godt lys
- forstørrelsesglas
- evt. hårklemmer, hvis håret er stort og uregerligt
- underholdning eller andet, som kan gøre det rart at sidde stille og blive kæmmet
Sådan gør du
- Gør alt håret vådt med vand og balsam
- Red håret grundigt igennem med en børste
- Red håret igennem med tættekammen
- Det er vigtigt at arbejde systematisk. Begynd fortil og arbejd så i én retning hele vejen rundt om hovedet. Tag evt. turen rundt et par gange, og bliv ved til du ikke fanger flere lus.
- Sørg for at begynde hvert strøg helt inde ved hovedbunden og træk kammen igennem helt ud over spidsen af hårtotten.
- Tør kammens tænder af i et stykke fugtig, hvid køkkenrulle for hvert strøg. Så får du hele tiden fjernet det, du kæmmer ud.
- Kig grundigt på det, du har kæmmet ud. Brug godt lys og gerne et forstørrelsesglas. Det er ikke så svært at se de voksne lus og store nymfer. Men man skal kigge godt efter for at være sikker på, at der ikke er små nymfer.
- Hold på en eller anden måde styr på, hvor langt du er i forløbet med lusebekæmpelse. Skriv ned og planlæg hvornår du kæmmer igen. Hvis du finder en voksen levende lus, skal du blive ved med at kæmme to uger endnu.
- Husk at følge op med regelmæssige kontrolkæmninger.
Held og lykke med arbejdet.













Rollespil er ikke kun leg
Ingen vinter uden influenza - se, hvordan du bliver hurtigere rask
Billedreportage: Se mit ar
97 somre
9 ting du aldrig må spise, hvis du vil undgå halsbrand
7 opskrifter til en vegansk julemiddag
Fotofeature: Dengang møder nu
5 ting du aldrig må spise, før du går i seng
7 ting du kan bruge honning til
Brillemoden gennem tiderne












Andre kommenterer på
Se andres gode råd om rester og skriv selv dine egne resteråd her 100
Debat: Hvor blev salmiakstangen og knaldtyggegummiet af? 178
Sådan fjerner du en indtørret rødvinsplet 9
Isparlør 31
SKRIV IND: Din vildeste oplevelse med bier 19