Kend dine æg - og kend forskel på buræg, økologiske æg og æg fra fritgående høns

Buræg

• Hønsehus: Buræg er lagt af høns, der lever i bure lavet af trådnet. Der må være 13 høns pr. kvadratmeter, men der lever typisk 10 høns i hvert bur. Hver af dem har, hvad der svarer til lidt mere end et A4-ark at bevæge sig rundt på. Der skal være rede og siddepind, og hønsene skal have mulighed for at sandbade i en del af buret. Stalden må gerne være helt uden vinduer.
• Hønsegård: Burhøns har ingen mulighed for at komme ud i fri luft.
• Næbtrimning: Tidligere har næbtrimning været tilladt, men den danske ægbranche har besluttet at stoppe næbtrimning på hønekyllinger, der producerer æg.
• Foder: Foderet til burhøns kommer fra konventionelle afgrøder. Der kan være anvendt gensplejsede afgrøder til foderet.
• Udbredelse: Ca. 20 procent af de æg, der produceres i Danmark, kommer fra burhøns.

Skrabeæg

• Hønsehus: Skrabeæg kommer fra høns, der går i flokke uden nogen øvre grænse for størrelsen. I praksis kan der være op til 17.000 høns i en flok. I stalden må der være op til 9 høns pr. kvadratmeter, hvilket betyder, at hver høne har en plads, der svarer til 2 A4-ark. Stalden skal være indrettet med reder og siddepinde. Mindst en tredjedel af arealet skal være dækket med sand, halm eller anden strøelse. Det er tilladt at have skrabehøns i flere etager i et hyldesystem, blot der er 45 cm frihøjde på hver hylde. På den måde kan der sættes flere flokke ind i en enkelt stald. Stalden må godt være uden vinduer.
• Hønsegård: Skrabehøns har ikke mulighed for at komme udendørs. Der er ikke krav om vinduer i stalden.
• Næbtrimning: Siden juli 2014 bliver der ikke længere trimmet næb på høns, der lægger skrabeæg.
• Foder: Skrabehøns får ligesom burhøns konventionelt foder.
• Udbredelse: Ca. 37 procent af den danske ægproduktion er baseret på skrabehøns.

Frilandsæg

• Hønsehus: Frilandsæg kommer fra høns i flokke, hvor der ikke er nogen øvre grænse for, hvor stor flokken må være. Der er op til 9 høns pr. kvadratmeter, og der er krav om reder og siddepinde i huset. Fritgående høns skal have strøelse som sand eller halm på mindst en tredjedel af gulvet.
• Hønsegård: Fritgående høns har adgang til et udendørs areal på minimum 4 kvadratmeter pr. høne.
• Næbtrimning: Siden juli 2014 bliver der ikke længere trimmet næb på fritgående høns.
• Foder: Konventionelt.
• Udbredelse: Omkring 8 procent af de danske æg er lagt af fritgående høns.

Økologiske æg

• Hønsehus: Økologiske æg kommer fra høns, der lever i huse med op til 3000 høns i en flok. Der må være op til 6 høns pr. kvadratmeter i hønsehuset. Hønsene skal have siddepinde og reder. Mindst en tredjedel af gulvet skal være velforsynet med strøelse som halm eller sand. Strøelsen skal give hønsene mulighed for at støvbade. Ved at baske med vingerne og skrabe med fødderne under støvbadningen kan hønsene fjerne fedt og snavs fra deres fjer. Der skal være dagslys i stalden.
• Hønsegård: Økologiske høns skal året rundt have adgang til et udendørs areal på mindst 4 kvadratmeter pr. høne. Hønsegården skal være dækket af græs eller anden vegetation, desuden skal der være læ og beplantning. En gang om året skiftes der til en anden hønsegård, hvorefter den gamle skal være fri for høns i et år. Dette er for at forebygge angreb af parasitter og for at beplantningen kan blive genskabt, når hønsene har rodet i den.
• Næbtrimning: Økologiske høns har aldrig været udsat for næbtrimning.
• Foder: Økologiske høns får økologisk dyrket foder og adgang til grovfoder som eksempelvis græs, ensilage, der er konserveret græs, gulerødder eller roer.
• Udbredelse: Ca. 33 procent af den danske ægproduktion er økologisk.

Kilde: Økologisk Landsforening, Danæg og Dyrenes Beskyttelse.

Artiklen er første gang udgivet i 2012. Artiklen er opdateret med nye oplysninger om næbtrimning i marts 2016. Artiklen er senest opdateret i juni 2019.