Pesticider!? Det fik vi også i går

Roundup, der er den mest brugte sprøjtegift i fødevareproduktionen i Danmark, er under mistanke for at give kræft, men EU stoler ikke på konklusionerne fra verdens førende kræftforskere

Et æble om dagen holder doktoren væk. Spis 6 stykker frugt og grønt hver dag. Vælg grove grøntsager og mest fra bunden af madpyramiden. Mundheld og officielle kostråd anbefaler rigelige mængder af frugt og grønt, men måske holder et æble om dagen slet ikke doktoren væk. 

I 67 procent af alle prøver af konventionelt dyrket frugt og 39 procent af alle konventionelle grøntsager i de danske supermarkeder er der spor af en eller flere sprøjtegifte, som landmænd og frugtavlere under dyrkningen har sprøjtet med for at undgå alt fra ukrudt til insektangreb. Det viser målinger af pesticidindholdet i fødevarer, som DTU Fødevareinstituttet har foretaget som et led i den løbende kontrol af danskernes mad. Hvert år tager forskere på DTU i omegnen af 2500 prøver for pesticider i alt fra jordbær og tomater til mel og babymad, fortæller Bodil Hamborg Jensen, der er seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet:

»Generelt kan man sige, at der bliver oftere fundet pesticidrester i frugt end i grøntsager. Ligeledes bliver der generelt oftere fundet pesticidrester i udenlandsk produceret frugt og grønt end i dansk produceret frugt og grønt.« I de økologiske fødevarer findes der stort set ikke rester af pesticider, da brugen af pesticider er mod de økologiske dyrkningsregler. Findes der pesticidrester i økologiske madvarer, kan det skyldes en smule forurening fra nabomarken. 

De danske tal for pesticidindholdet i fødevarer bliver hvert år en del af en stor europæisk undersøgelse, som det europæiske fødevaresikkerhedsagentur, EFSA, udgiver. Selvom man kan måle pesticidrester i næsten halvdelen af alle de undersøgte fødevarer i både Danmark og Europa, er indholdet i 98 procent af målingerne inden for de officielle grænseværdier. Kun 2 procent indeholder sprøjtemidler i en mængde, der kan skade forbrugerne, skriver EFSA i sin seneste rapport

Selvom mængden af pesticidrester i langt de fleste tilfælde holder sig inden for grænseværdierne, er danske forskere bekymrede. For flere undersøgelser tyder på, at landmændenes sprøjtemidler kan øge risikoen for en lang række sygdomme, fortæller Helle Raun Andersen, der er lektor og ph.d. i miljømedicin ved Syddansk Universitet. Hun råder forbrugerne til at spise økologiske eller danske råvarer, hvis man vil mindske mængden af pesticider i kosten mest muligt.

»Det er ekstremt svært at måle, hvordan pesticider påvirker den enkeltes sundhed, men der er så mange tegn på, at sprøjtemidlerne påvirker børns sundhed og kan medvirke til at give adfærdsforstyrrelser, lavere intelligens og mindsker kvinders fertilitet. I New York har man blandt andet set, at hjernens udvikling hæmmes hos børn født eller opvokset i hjem, der er sprøjtet med insektmidlet chlorpyrifos.«

Sprøjtemidler mistænkes også for at kunne øge risikoen for diabetes, og måske kan det sprøjtemiddel, vi bruger allermest af i Danmark, endda øge risikoen for lymfekræft, fortæller Johnni Hansen, der er ph.d. og seniorforsker i kost, gener og miljø hos Kræftens Bekæmpelse: 

»Jeg er bekymret over, hvad de pesticider, vi får på tallerkenen hver dag, betyder for vores sundhed på længere sigt.«  
 

OVer 100 forskellige pesticider bruges i landbruget og gartnerierne i Danmark, men i udlandet bruges der langt flere forskellige stoffer. En del af disse er ikke tilladt i Danmark. I øvrigt findes der færre pesticidrester i dansk frugt og grønt end i udenlandsk. 

Den perfekte gift?

I 1974 fandt amerikanske kemikere hos sprøjtemiddelgiganten Monsanto et nyt stof: glyfosat. Var der ukrudt på markerne, havde landmænd hidtil skullet sprøjte med et middel målrettet den type af ukrudt, der havde angrebet majsmarken eller det korn, som stod rankt og flot. Var nabomarken angrebet af en anden slags ukrudt, skulle der sprøjtes med et andet middel. Det ændrede fundet af glyfosat på. 

Glyfosat, der er hovedbestanddelen i Roundup, virker nemlig på alle slags ukrudt ved at hæmme et enzym i planter. Når enzymet hæmmes, får ukrudt svært ved at vokse. Glyfosat har også den fordel, at det binder sig til jordpartikler og hurtigt nedbrydes af bakterier i jorden til naturligt forekommende stoffer. Derfor er glyfosat et af de mest udbredte sprøjtemidler i verden, og også blandt danske landmænd er glyfosat det mest brugte pesticid.  

Spor af glyfosat i grundvandet

I de første mange år mente man, at Roundup var et af de mest miljøvenlige sprøjtemidler, men i de seneste år er der blevet fundet spor af stoffet i højtliggende grundvand, og forskere mener, at der er en risiko for, at Roundup også når ned i det dybtliggende grundvand, hvor vi får hovedparten af vores drikkevand fra. Samtidig er forskere verden over begyndt at undersøge – og diskutere – om glyfosat fra Roundup kan have en skadelig virkning på menneskers sundhed. Udover i naturen er glyfosat fundet i urinprøver, når forskere har målt danskeres urin for pesticidrester.

»Der er stor fokus på, at vi ikke skal udsættes for noget farligt gennem kosten, og mange sprøjtemidler er blevet forbudt over tid, fordi nye analysemetoder og ny viden har vist, at de var skadelige. I mange år har vi ment, at Roundup var uskadeligt for mennesker, men måske kan Roundup være med til at ændre vores immunforsvar, skade vores nervesystem og give kræft,« siger Lisbeth E. Knudsen, der er ph.d. og professor i toksikologi på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. 

I EU bliver sprøjtemidler godkendt for en årrække – typisk 10-15 år. I 2015 udløb den hidtidige godkendelse af Roundup, og siden har EU’s medlemslande ikke kunnet blive enige om, hvorvidt Roundup fortsat må bruges. I næsten 2 år har sprøjtemidlet fået midlertidige godkendelser, så sprøjtningen er ikke stoppet. Uenigheden skyldes primært en omfattrende rapport fra verdenssundhedsorganisationen WHO’s kræftagentur IARC, der i 2015 vurderede, at glyfosat – og dermed Roundup – var potentielt kræftfremkaldende. 

IARC har i mere end 50 år været førende i verden, når det gælder undersøgelser af, hvilke stoffer eller andre faktorer der påvirker kræft, og hver gang et nyt stof skal undersøges, nedsættes et uvildigt udvalg på 20 af verdens førende eksperter. For at kunne konkludere, om noget kan give kræft, kigger forskerne på 3 ting: Er der tegn på, at dyr får kræft ved forsøg med stoffet, er der tegn på, at mennesker får øget risiko for kræft, når de over lang tid udsættes for stoffet, og endelig om de samme cellemekanismer, der påvirkes i dyr, også kan påvirkes i menneskekroppen? 

Da IARC undersøgte glyfosat, fandt eksperterne flere forsøg, der viste, at dyr fik kræft, og flere forsøg indikerede, at mennesker fik lymfekræft af sprøjtemidlet. Forskerne mente også, at der var bevis for, at de mekanismer, der foregår i forsøgsdyr, også foregår i mennesker. Den overordnede konklusion fra verdens førende kræfteksperter var, at glyfosat er sandsynligt kræftfremkaldende hos mennesker. 

Den konklusion er EFSA slet ikke enige i. De mener ikke, at man kan bruges IARC’s undersøgelser, for der er også undersøgelser, der viser, at Roundup ikke øger risikoen for kræft. 

»Man kan jo mistænke EU for ikke at have den fornødne ekspertise og ikke at være helt uvildig i den her sammenhæng. EU har en interesse i at have et stærkt landbrug, og hvad skal man pludselig stille op, hvis vi forbyder det mest brugte sprøjtemiddel?« siger Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse.

Nogenlunde samme holdning har Lisbeth E. Knudsen, professor i toksikologi:
»Vi har i 50 år lyttet til konklusionerne fra WHO og IARC, og det er virkelig pinligt, hvordan EU forsøger at bortforklare, at der måske kan være skadelige virkninger ved brugen af Roundup.«

I Californien,  der producerer op mod 20 procent af verdens fødevarer, er man ikke i tvivl om, at glyfosat kan være farligt. I juli satte myndighederne glyfosat på en liste over stoffer, der er potentielt kræftfremkaldende. 
 

Vidste du, at halvdelen af Danmarks areal hvert år sprøjtes med sprøjtemidler op til 3 gange. De kommuner, hvor der sprøjtes på det største forholdsmæssige areal, er kommuner med store landbrugsarealer: Morsø, Lolland og Ærø. 

Cocktaileffekten - når kroppen udsættes for mange skadelige stoffer

Gennem tiden er mange sprøjtegifte blevet forbudt, og grænserne for, hvor meget landmændene må bruge af andre midler, er blevet strammet. Det er nemlig ikke altid muligt at undersøge alle stoffer, og samtidig kommer der med tiden ny viden, som betyder, at godkendelsen af stoffer skal ændres. 

»I mine mange år som toksikolog er grænserne for, hvor mange rester der må være i maden, blevet skærpet blandt andet på grund af forskning, der viser, at sprøjtemidler kan øge risikoen for sygdomme. Når det handler om sprøjtegifte, ser vi en overhyppighed af kræft og effekter på fertiliteten,« siger Lisbeth E. Knudsen. 
Roundup og andre sprøjtemidler mistænkes for at kunne påvirke cellerne i blandt andet immunforsvaret. 

»Vi bliver hver dag udsat for små doser af potentielt skadelige stoffer fra eksempelvis mad, kosmetik og brændeovne. Kombinationen af mange kilder til potentielt skadelige stoffer skal vi passe på,« siger Lisbeth E. Knudsen. 

Når man påvirkes af en kombination af mange stoffer, taler forskerne om, at man er udsat for en cocktaileffekt. Måske risikerer man ikke at blive syg, når man udsættes for en lille dosis af et enkelt stof, men når man udsættes for mange stoffer, kan påvirkningen sammenlagt være værre end påvirkningen fra hver enkelt kilde for sig. 

På Syddansk Universitet har forskerne ikke kigget specifikt på rester fra sprøjtemidlet Roundup, men blandt andet fundet spor af chlorpyrifos i urinen hos danske kvinder og børn. Chlorpyrifos er forbudt at bruge i Danmark, men af og til findes stoffet på importeret frugt og grønt, kan give adfærdsforstyrrelser hos børn og give indlæringsvanskeligheder. 

»Sprøjtemidler ophobes jo ikke i kroppen, men vi ved ikke, hvor meget ravage de kan nå at lave, og hvad kombinationen af de mange stoffer, vi udsættes for, betyder for sundheden,« siger Helle Raun Andersen, der er med til at lave undersøgelsen Odense Børnekohorte, hvor 2000 børn følges i 18 år for blandt andet at kortlægge sprøjtemidler og hormonforstyrrende stoffers betydning for børns sundhed og udvikling.
 

Hvad sker der, når man spiser 100% økologisk?

Jonas Vedel, 43 år, ledig:
Jonas Vedel og hans familie har ikke tidligere overvejet, om maden på familiens spisebord var økologisk eller ej. Nu har de i en periode på 14 dage som led i et forsøg spist udelukkende økologisk. 
»Alle vores madvarer skulle skiftes ud med økologiske varianter – og det var mange, for vi tænkte slet ikke på økologi før forsøget. Meget måtte vi rundt og finde i forskellige mindre butikker, men det lykkedes at finde det hele til sidst.«
Forsøget, der er arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening, gik ud på at undersøge, hvad der sker med mængden af sprøjtegifte i kroppen, hvis man skifter de konventionelt dyrkede madvarer ud med økologiske i stedet. Familien Vedel var en af 6 familier, der deltog i forsøget.
»Et stykke tid inde i forsøget begyndte vi at blive lidt syge. Min kone fik en slem halsbetændelse, og vores datter Alberte blev også ramt. Vi tænkte på, om det havde noget med forsøget at gøre. Det var mærkeligt, men da vi kom ud på den anden side, følte vi os friskere end før forsøget.«
Familiens urin blev testet for indhold af sprøjtegift før og efter forsøget. Jonas Vedel fortæller, at de havde forventet en forbedring, men på ingen måde så markant, som den blev.
»Vi spiste 100 procent økologisk og nok også sundere. Det var sikkert også medvirkende til, at vi fik det bedre, men forskellen på niveauet af sprøjtegift i vores urin talte også sit tydelige sprog. I forhold til vores datter satte det virkelig tingene i perspektiv. Før var hun tit træt, når hun kom hjem fra skole, men nu sker det ikke så ofte. Vi kan ikke vide, om det er økologien, der har gjort det. Vi kan bare se, at hun før forsøget var fyldt med sprøjtegift.«
Nu da forsøget er overstået, lever Jonas Vedel og hans familie 80-85 procent økologisk, og de vil gerne have tallet højere op endnu. Det er dog lidt svært, for økologisk kød – især kylling – er ret dyrt, synes de.
 

Mestre i sprøjtning 

Målingerne af pesticidrester i danskernes madvarer har de seneste år vist, at konventionelle, danske fødevarer indeholder langt mindre koncentrationer af pesticider end konventionelle frugter og grøntsager fra udlandet. 

En af forklaringerne er, at Danmark har mere restriktive regler for sprøjtning, men også at danske landmænd er mere veluddannede i sprøjtning og bruger mindre sprøjtemiddel end de udenlandske kolleger. Desuden får landmændene i Danmark rådgivning fra deres egne, uafhængige organisationer, hvor landmænd i andre lande køber rådgivning hos kemifirmaerne, der står bag sprøjtemidlerne, forklarer Jens Erik Jensen, der er landskonsulent i plantebeskyttelse ved landbrugsrådgivningen Seges.

»I over 30 år har vi haft fokus på at bruge så lidt sprøjtemiddel som muligt. Vores mål er at bruge færrest mulige pesticider, og vi kan også se, at danske fødevarer indeholder færre pesticidrester end udenlandske. Glyfosat har været anvendt i mere end 40 år og har haft stor betydning for, hvordan vi driver landbrug i Danmark i dag,« siger Jens Erik Jensen. 

Sprøjter man med glyfosat, rammes stort set alt ukrudt i marken. Samtidig kan glyfosat bruges til at nedvisne kornet, så landmanden kan spare pløjning og harvning af markerne. En fordel, da harvning er en proces, der frigiver meget CO2 og øger udvaskningen af skadelige stoffer til vandløb. 

EU vil sprøjte videre med roundup

Kampen om, hvorvidt sprøjtemidlet Roundup skal tillades i EU for en ny periode, er hård. I de seneste 2 år har en ny godkendelse været diskuteret flere gange, uden at medlemslandene kan blive enige. Nu er målet, at Ministerrådet senest i november skal tillade eller forbyde stoffet. Bliver midlet tilladt, kan landmænd i hele Europa formentlig sprøjte markerne med ukrudtsbekæmpelsen i yderligere 10 år. 

Forbydes Roundup, kan det have vidtrækkende konsekvenser for udbyttet på de danske marker. Det britiske landbrugsministerium har anslået, at et forbud mod at bruge glyfosat vil betyde, at landmændene fra et år til det næste kan høste omkring 20 procent mindre. Alene fordi ukrudt i højere grad vil tage magten fra planterne på marken. Den samme udfordring med ukrudt vil vi få i Danmark, siger Niels Peter Nørring, områdedirektør med ansvar for miljø, energi og EU i Landbrug & Fødevarer:

»I dag bruger vi så lidt sprøjtemiddel som overhovedet muligt, og det er ikke muligt at pege på, hvordan vi effektivt kan drive landbrug, hvis vi fra det ene år til det andet skal stoppe brugen af glyfosat.«

I stedet for et forbud ønsker Landbrug & Fødevarer en strategi for, hvordan man godkender nye midler, så man har flere forskellige sprøjtemidler at bekæmpe ukrudt og skadedyr med og får fokus på, at man ikke bruger de samme midler på samme mark år efter år. 

Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse så gerne, at man besluttede sig for en udfasningsplan for Roundup: 

»Det er en kompleks sag. For hvis vi producerer færre grøntsager, er det jo skidt. Spiser man mindre grønt, øges risikoen for kræft. WHO har peget på, at man kan få kræft af Roundup, og vi har ikke grund til at betvivle de uvildige eksperter. Jeg håber, at EU beslutter en udfasningsplan. Målet er, at vi skal have så få kemikalier i maden som muligt.« 
 

Se, hvad vi ellers skriver om: #sprøjtemidler, #aftensmad og #kemi