10 madvarer, der kan være giftige
Kerner fra abrikoser
Friske, aromatiske abrikoser er blevet tilgængelige i danske butikker, og modsat de tørrede abrikoser er de hele med deres tynde skræl og kernen indeni. Men vidste du at abrikoskerner er særdeles giftige? De har et meget højt indhold af amygdalin, der kan frigøre blåsyre. Bare fire kerner fra abrikoser kan være livsfarligt at indtage.
Æbler
Spiser du hele æblet, kernehus og kerner med, når du spiser æbler, eller gnaver du omhyggeligt uden om kernehuset? Nogle af os spiser hele pakken og smider kun stilken væk. Vi kan måske endda godt lide kernernes letbitre smag. Det er der ingen problemer i, medmindre du spiser rigtig mange æbler. I stor mængde kan kernerne give blåsyreforgiftning. En voksen mand på 75 kg kan dø af en dosis på 500 gram æblekerner, men det er næppe fysisk muligt at spise så mange æbler, at man når op på antallet. Et kernehus kan rumme op til 15 kerner. Der går en mulig vandrehistorie om en mand, der holdt så meget af kerner, at han samlede en stor portion, som han spiste på en gang. Det blev hans sidste måltid. Han døde af blåsyreforgiftning. Historien er ikke verificeret.
Birkes
Bagerens rundstykker og birkes er dyppet i masser af birkesfrø fra opiumsvalmue. Vi bruger mest birkes som krydderi på rundstykker og brød, og birkes er i langt de fleste tilfælde helt uskyldigt. Man bliver altså ikke forgiftet og heller ikke skæv af at spise birkes, men en dansk undersøgelse har vist, at det er muligt at spise sig til en positiv urinprøve for morfin, hvis man indtager meget store mængder birkes. Det betyder at morfin kan spores i urinprøven hos meget fanatiske rundstykkespisere. Der er eksempler på, at misbrugere har forsøgt at bortforklare et resultat af en urinprøve med, at de havde stor forkærlighed for birkes i brød. Men kun hvis de har thebain i urinen, holder forklaringen. Thebain udskilles kun efter indtag af valmuefrø.
Chokolade
I kakao- og chokoladeprodukter findes stoffet theobromin. Det er et skadeligt stof, men ikke for mennesker, der omsætter stoffet i løbet af 2-3 timer. Hos hunde og heste går det langsommere, stoffet opholder sig i kroppen hos hunde og heste i op til et døgn, og det kan give anledning til en alvorlig forgiftning, hvis man bruger mørk chokolade som godbidder for eksempel til hunde. En hund på 5 kg vil tage alvorlig skade af blot 50 gram mørk chokolade og kan dø af 100 gram. En lidt større hund som for eksempel en labrador kan blive syg, hvis den spiser en plade chokolade.
Skræller af citrusfrugt
Citrusskaller smager dejligt i sandkage og koldskål, men de er ikke helt uskyldige. Furanokumarinerne fra saften i citrusskal kan give hudirritation og blæredannelse, hvis man samtidig udsættes for sollys. Det er skræller fra citrusfrugten bergamot, der bruges til selvbrunermidler. Saft fra citrusskallen kan irritere huden og farve den mørk, som om den er forbrændt.
Grønne tomater
Syltede grønne tomater er en lækkerbisken på frokostbordet eller til forretten, men selvom de er lækre, skal de ikke spises uhæmmet. I grønne tomater findes giftige glykoalkaloider, som især forekommer i planter af natskyggefamilien, som bl.a. kartofler, auberginer og tomater hører til. Solanin, som dannes i kartoflernes grønne plantedele og i kartofler, der har fået lysskader, er et eksempel på et glykoalkaloid. I grønne tomater findes glykoalkaloidet tomatin – også selv om tomaterne er syltede, men der er ingen risiko ved at spise små portioner af syltede tomater. Spiser du en større mængde ved samme måltid, risikerer du hoved- og mavepine samt diarré.
Kartofler
Kartofler kan give slemme maveproblemer, som da 78 drenge fra en skole i London i 1969 blev forgiftet af en ret med kartofler. Flere af dem blev indlagt på sygehus. Kartoflens blade, spirer, spirende kartofler, skræl og yderste lag indeholder glykoalkaloider, især stofferne solanin og chakonin, og der findes et forhøjet indhold i kartofler, der er grønne efter at have fået lys, eller har fået skader fra stød under opgravning. Kartoffelskræller har det største indhold af alkaloider. I enkelte partier af kartoffelchips er der målt høje koncentrationer, måske fordi glykoalkaloiderne går ud i frituren og koncentreres yderligere for hver gang, den bliver brugt, men det er helt ekstraordinært, og du behøver ikke at være forsigtig med kartoffelchips. De fleste af kartoflens giftige stoffer elimineres, når kartoflen koges, bages eller steges. Spis aldrig kartofler, der er grønne eller delvis grønne.
Lakrids
Lakrids er ikke godt for blodtrykket. Det ved de fleste. Men vidste du, at et barn på 25 kg kun kan tåle 200 gram blød lakrids om dagen eller 40 gram hård lakrids. En person på 75 kg kan tåle 600 gram blød lakrids om dagen eller 120 gram hård. Fødevarestyrelsen konkluderer, at et stort antal danskere er i risikogruppen for symptomer, der skyldes giftstoffet i lakrids, der hedder glycyrrhizinsyre. I blodet medfører et stort indtag af lakrids tilbageholdelse af natrium og udskillelse af kalium. Det kan medføre kaliummangel, som leder til forhøjet blodtryk og uregelmæssige hjerteslag. En anden virkning af lakrids rammer stresshormonet kortisol. Indholdet af kortisol i blodet stiger som reaktion på stress og hjælper herved kroppen til at stimulere immunsystemet. Men kortisol må ikke være i kroppen hele tiden. Når det har gjort sin virkning, bliver det omdannet til det inaktive kortison. Omdannelsen styres af et enzym, som hæmmes af lakrids. Lakrids i store mængder kan derfor virke som en stressfaktor ved at fasth
Muskatnød
Muskatnød er normalt et fint krydderi, men det kan misbruges, hvis det indtages i store doser. Det har været mode blandt svenske unge at skaffe sig en amfetaminlignende rus ved indtagelse af muskatnødder. Det er muligt at blive beruset af muskatnødder, men det ubehagelige er, at rusen ikke klinger af efter et par timer, men kan vare et døgns tid typisk fulgt af hallucinationer og voldsomt opkast. Muskatnød indeholder myristicin, som er en del af plantens æteriske olie. Ved siden af den aromatiske smag har stofferne også en virkning, der kan sammenlignes med amfetaminrus. Forgiftningen – eller rusen – kan komme, hvis du indtager 1 til 3 spiseskefulde muskatnød på tom mave.
Rabarber
Rabarber indeholder oxalsyre, der føles ubehageligt på tænderne og kan give svie i mund og svælg og føre til kvalme, opkast og diarré, hvis man spiser ubehandlede rabarberstilke. Du skal spise ca. 200 gram friske rabarberstilke for at risikere en forgiftning, der i alvorlige tilfælde kan give skader på nyrerne og krampe. Rødgrød med rabarber spises ofte med mælk eller fløde, og mælkeprodukter er gode til at neutralisere oxalsyren. Hvis du får en forgiftning, skal du drikke mælk og kontakte en læge. Man kan bruge nonoxal, når man tilbereder rabarber, men det ikke nødvendigt, fordi de fleste af os kun spiser rabarber i små mængder og sammen med mælk. Rabarberblade skal vi derimod holde os fra. De er store, smidige og dekorative, men de kan være giftige, hvis de tilberedes som dolmere uden brug af nonoxal.
Vigtigt: Vil du ud og sanke i naturen eller egen have? Så bør du altid orientere dig på Fødevarestyrelsens hjemmeside først. Styrelsen har 2 plantelister, som altid er opdateret med seneste nyt om spiselige planter og blomster.
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/planteliste/Sider/Plantelisten_til_privatbrug.aspx