Er det bedst at købe den dyre fiskeolie?

Hvad skal jeg kigge efter, når jeg køber fiskeolie?
?

Jeg har købt billig fiskeolie af mærket x-tra. Hvordan kan det være lige så godt som picasol, virker det lige så godt, eller er det dyre bedst og hvorfor?

Connie Sørensen, Sulsted

Svar fra Per Brændgaard

Der er ikke dokumentation for, at dyr fiskeolie er bedre end billig fiskeolie. De forskellige produkter er formentlig lige gode. 

Hvis du vil tage fiskeolie, så vælg et produkt, der er tilsat E-vitamin, fordi det modvirker harskning, og som indeholder omega-3-fedtsyrer (EPA og DHA) i koncentreret form, så du ikke indtager for meget overflødig fedt. Et koncentreret omega-3-indhold er typisk på omkring 60 procent af det samlede fedtindhold. Det er især vigtigt, hvis du har brug for at indtage omega-3 i større mængder. Hvis du kun tager et lille tilskud, så betyder det ikke så meget, om fiskeolien er koncentreret eller ej. 

Når du sammenligner priser, så skal du sammenligne prisen pr. gram EPA/DHA og ikke pr. kapsel. Nogle fiskeolieprodukter har små kapsler eller et lavt EPA/DHA-indhold, så de fremstår billigere, end de reelt er rent ernæringsmæssigt.

Per Brændgaard er cand.scient. i human ernæring.

Læs mere om