Rabarber-tiramisu med bagt hvid chokolade til 10 personer
DESSERT

Rabarber-tiramisu med bagt hvid chokolade til 10 personer

Tiramisuens lækre, bløde konsistens har vi bevaret i denne nyfortolkning af den klassiske, italienske dessert med rabarber og hvid chokolade. 
  • 10 Personer

Ingredienser

500 g rabarber
150 g sukker
1 dl. vand
1 dl. Cointreau eller Grand Marnier
6 stk. æggeblommer
1 dl. flormelis
500 g mascarpone
100 g hvid chokolade
1 pakke ladyfingers (gerne Savoiardi)

Sådan gør du

  1. 1
    Skær rabarberen i stykker på ca. 2 cm, og kog dem med vand og sukker ca. 8 minutter.
  2. 2
    Sluk, og kom likøren i. Sæt kompotten på køl.
  3. 3
    Pisk æggeblommer og flormelis til en hvid og luftig masse. Vend den nænsomt ned i mascarponen, og sørg for at evt. klumper er rørt ud.
  4. 4
    Hak chokoladen i små stykker på ca. ½ gange ½ cm, og bag det på bagepapir i ovnen i 5-6 minutter ved 170 grader. Hold rigtig godt øje med chokoladen, da den meget nemt kan blive brændt.
  5. 5
    Start med et lag rabarber i bunden af et fad. Kom ladyfingers på, derefter mascarpone og lidt bagt hvid chokolade. Gentag processen, og slut af med kompot på toppen. Gem lidt af den bagte hvide chokolade, og drys over ved servering.
  6. 6
    Lad tiramisuen trække på køl. Det er bedst at lave den dagen før, du skal servere den.