Pavlova med fennikel & røde bær
DESSERT

Pavlova med fennikel & røde bær

Super-classico, der altid virker uanset indholdet, men med røde bær er den bare lige det eksta god. Nok mest en sommerdessert til terrassen, men hold dig ikke tilbage fra at lave Pavlova resten af året af den grund.
  • 6 Personer

Ingredienser

1 dl. æggehvide
200 g sukker
1 tsk. lys vineddike
1 spsk. majsmel
1 spsk. groft knuste fennikelfrø

Fyld: Creme chantilly

1 dl. piske-fløde
1 dl. græsk yoghurt
1 spsk. sukker
- Korn af 1 vaniljestang
300 g g jordbær, hindbær, blåbær, kirsebær
1 spsk. reven skal af øko-lime

Sådan gør du

  1. 1
    Pisk æggehviderne stive, og pisk sukkeret i lidt ad gangen. Pisk, til du har en tyk og blank marengsdej.
  2. 2
    Tilsæt vineddike, sigt majsmel over og vend og fold begge dele i dejen, evt. med fennikelfrø.
  3. 3
    Beklæd en bageplade med bagepapir, og drys et tyndt lag sukker på. Brug en stor spiseske, og sæt marengsdejen som 6 store kager.
  4. 4
    Bag marengsene ved 125°, ca. 30 minutter, til de er faste.
  5. 5
    Lad kagerne afkøle lidt på pladen, før de flyttes over på en bagerist og afkøler helt.
  6. 6
    Pisk fløden til skum, fold yoghurten i, og smag til med sukker og vanilje.
  7. 7
    Fordel cremen i kagerne.
  8. 8
    Skyl, nip, og skær jordbærrene i mindre stykker, og fordel bærrene på kagerne, der drysses med limeskal.