Kaninkroketter med persilleolie

Kaninkroketter med persilleolie

Kaninkød er ikke så farligt som det lyder. Det lyse kød er klimavenligt og indeholder gode omega 3-fedtsyrer. Disse kroketter er ingen undtagelse. De kan laves, lige før gæsterne kommer, og lunes i ovnen ved servering.
  • 4 Personer

Ingredienser

500 g kanin
- salt og nykværnet peber
1 spsk. Herbes de Provence krydderi
2 spsk. løg
1 dl. andefedt eller olie
1 stk. æggehvide
1 dl. hvedemel
2 dl. rasp
2 dl. olie at stege i
- En god håndfuld bredbladet persille
1 dl. vindruekerneolie
1 stk. citronbåd

Pynt

- Ærteskud eller basilikum

Sådan gør du

  1. 1
    Sæt ovnen på 175 grader.
  2. 2
    Læg kaninen i en ildfast form og gnid med krydderi.
  3. 3
    Skær løg i mindre stykker, og læg dem i formen.Hæld andefedt henover, og vend blandingen rundt.
  4. 4
    Pak løg og andefedt ind i alufolie, og steg kødet i 50 minutter.
  5. 5
    Tag kødet ud, og afkøl. Pil kødet fra benene, og hak det fint.
  6. 6
    Skær løgene helt fint. Fedtet skal ikke bruges her, men er godt at stege kartofler i dagen efter.
  7. 7
    Bland kød og løg sammen i en skål.
  8. 8
    Form nu 12 små kroketter af kød- og løg- blandingen. Du får kød tilbage, som du kan spise på rugbrød dagen efter. Mums!
  9. 9
    Vend kroketterne i mel. Så i æggehvide og så i rasp.
  10. 10
    Steg kroketterne sprøde i nogle få minutter i olien. Læg dem på en køkkenrulle og lad dem dryppe af.
  11. 11
    Kom persille og olie i en blender, og blend blandingen helt fint.
  12. 12
    Smag til med en anelse citronsaft.
  13. 13
    Server de lune kroketter med persilleolie og urter.