Sådan laver du matcha
Matcha er tebuskens første, spæde skud. Bambusmåtter dækker buskene, så klorofylet i bladene ikke bliver beskadiget af solens stråler. Skuddene bliver forsigtigt plukket, dampet, tørret og malet til pulver. Derfor drikker man hele bladet, når man nyder matcha. Her er opskriften på matcha-te.
Af Fie Kruse | Foto: Rasmus P. V. Jakobsen | 21. juni 2012
1 Forvarm skålen til te med varmt vand, og tør den af bagefter. Kom en teskefuld matcha-te ned i bunden. Opbevar ellers matcha-pulveret på køl.
2 Hæld 1,5–2 dl vand, som er 80 grader varmt, ned i skålen til matcha-pulveret. Her hældes vandet i med den traditionelle bambusøse.
3 Hold skålen med den ene hånd, og piskeriset med den anden. Pisk til, uden at det sprøjter, i M-form. Sørg for, at der ikke er klumper, og at konsistensen bliver cremet og let skummende. Før til sidst piskeriset let frem og tilbage på overfladen, så det lukker lufthullerne i skummet.
4 Server gerne lidt sødt til teen. Har du ikke en japansk kage ved hånden, kan lidt tørret frugt eller kransekage gøre det. Matchaen drikkes traditionelt i tre en halv mundfulde – så det er ikke noget med at nippe.
Der er to forskellige matcha-tepulvere: Usucha (tynd te) og Koicha (tyk te).
Usucha er uformel te, og Koicha er meget formel.
Koicha laves af blade fra buske, som er mindst 30 år gamle. En skål indeholder dobbelt så meget matcha, når der serveres Koicha, som når det er den tynde Usucha.















Undgå de største slankefælder
Har du styr på portionsstørrelserne og kalorierne?
Fermentering: Se agurken blive sur
Guide: 11 populære svampe i skoven og supermarkedet
8 forskellige slags sukker og hvad de især kan bruges til
Lav din egen snaps
Guide til de rigtige drinksglas
10 planter, der ikke kan slå fejl i køkkenhaven
Nøddeguide: Så sunde er de forskellige slags nødder
5 fantastiske burgere















Andre kommenterer på
Sådan afrimer du din køleskabsfryser 9
Sådan laver du en lækker marmelade af havtorn på 10 minutter 12
Sådan får du mest ud af din ananas 7
10 ting du aldrig må sætte i opvaskemaskinen 36
Skriv ind: Jeg bestod næsten... 29