Spænd hunden fast på køreturen
Fido er hyggeligt selskab på køreturen, men sørg for, at din firbenede ven er spændt sikkert fast i trafikken, ellers kan det ende grueligt galt både for hunden og dig selv.
Af Fie Kruse | Colourbox | 24. januar 2012
Det er ikke lovpligtigt at spænde sin hund fast i bilen. Men gør det for din egen og hundens skyld!
En fri hund på bagsædet er til fare for sig selv og passagererne i bilen. Der er nemlig stor risiko for, at hunden under et sammenstød eller en hård opbremsning, vil flyve gennem kabinen, ud af forruden og blive slemt skadet.
Alternativt kan den ramme føreren eller andre passagerer – og så bliver alle skadet.
Her er der en række råd, som kan gøre timerne på landevejen sikre for både dig og din hund.
- Skaf dig en hundesikkerhedssele.
Selen bliver sat fast på bilens almindelige sikkerhedssele og sikrer, at hunden ikke flyver frem i kabinen, hvis ulykken skulle ske. Enten kan hunden sidde på bagsædet i selen, eller den kan ligge på fodpladsen foran eller bagi med hundeselen spændt fast til den almindelige sele. - Få fat i et hundebur til bilen.
Har man god bagageplads, kan man med fordel anskaffe sig et koalitionssikret transportbur til hunden. Så kan din hund trygt og sikkert køre med i bilen. Hvis pladsen er trang kan man købe et neylonbur, det er ikke koalitionssikret, men det gør, at hunden ikke kan flyve frem i kabinen under uheld. - Del bilen op med et gitter eller net.
Sæt et gitter eller net op bag førersædet, det forhinderer hunden i at flyve frem i kabinen under uheld.
Kilde: Vibeke Knudsen, kommunikationskonsulent i Dansk Kennel Klub.










Fra bønne til kop - på kafferejse i Nicaragua
Fattigmandsfornøjelser: 10 måder at få eventyr på i hverdagen - helt gratis
Parcelhuslivet bag hækken i Skjoldhøjparken uden for Aarhus
Undgå at blive syg af grillmaden
Brillemoden gennem tiderne
Emballageløs butik i London
Se mit elskede køkkenredskab
Kuriøse slikbutikker
10 gratis børnefornøjelser i København
Spøjse juletraditioner rundt om på kloden












Kommentarer til artiklen
Sikkerhedsråd
Se flere råd, som kan gøre tilværelsen sikker for din hund på www.dansk-kennel-klub.dk. Skriv sikkerhed i søgefeltet
Hundesikkerhedssele.
Vi har selv købt en hunde sikkerhedssele (den er ikke særlig dyr) og den fungerer perfekt på vores Cairn Terrierer, den elsker ligefrem at sidde i den og den kan nemt sidde på bagsædet og kigge ud af vinduerne. Und dig selv og ikke mindst hunden den sikkerhed det er at vide at hunden er spændt forsvarligt fast.
Hundebur
Min hund er altid i bur som står fast på bagsædet i spænd imellem forsædet og bagsædet og nogle kraftige elastikker op til håndtagene i loftet som yderligere holder det på plads, det lyder besværligt, men det er det ikke og der hænger lidt vand i buret også.Et bagsæde hælder skråt bagud, men der har jeg 2 små skråpuder så buret står lige.
Hunde bør spændes fast lige som børn
I min verden er der ingen forskel på hunde og børn i en bil. Hundene skal være fastspændt i enten sele eller sidde sikkert i et bur. Der er mange der siger det er synd for hundene de skal ligge i de små bure, nej det er det ikke, de følger sig mere sikre i deres bur, end løs i bilen. Jeg er selv ejer af 2 store hunde, der er ikke en af dem, som har været ude at køre uden de har været i deres bur, og der er ikke en af dem, som aldrig vil med ud at køre, da de elsker at ligge i deres bur.
Hunde bør spændes fast lige som børn
Jeg kunne da heller ikke drømme om at køre med mine børn og nu mine børnebørn uden de er spændt fast i en autostol. Jeg kan ikke se der nogen forskel på hunde, børn og os andre i en bil, alle skal være fastspændt på en eller anden måde.
Kollisionssikret - ikke koalitionssikret
To rettelser til kennelklubbens kommunikationskonsulent:
Hundeburene skal være sikret ved kollision,
ikke koalition (som betyder noget ganske andet).
Og de kan være af nylon, ikke neylon.
Sørg for at sikkerhedselen er godkendt og testet
- det kan bl.a. være gennem TÜV,SP el.
En sele der ikke er crash testet kan give en falsk sikkerhed, og jo de koster lidt mere (vores kostede omkring 1000 kr) men det er klart pengene værd, hvis du skulle komme ud for et uheld.
Og hold især øje med om selen har plastik lukninger etc. - det vil som oftest ikke kunne klare en høj belastning.