Vitaminpillerne er spild af penge

Kosttilskud er unødvendige for de fleste, og det kan skade helbredet at diagnosticere sig selv med et ekstra skud vitaminer

Juice af appelsin og citrusfrugter er gode C-vitaminkilder, men indholdet aftager ved opbevaring, især efter åbning af emballagen. 
Frossen frugt og juicekoncentrat og frosne grøntsager bevarer C-vitaminindholdet godt.

Engang var der bare levertran 

Den fede væske blev hældt op i en ske og havde en evne til at spænde sig op i en glinsende bue. Børn i 1950’erne fik den. Mange husker det med væmmelse, men ikke jeg. Det gik aldrig op for mig, at levertran muligvis ikke smagte godt. Jeg troede på skeen med dens indhold som på alt spiseligt, der kom fra min mors hånd inklusive havregrøden med sprød sukkerskorpe og den halvt smeltede smørklat, der usvigeligt fulgte efter levertranskeen.

Vidste du at...

... du altid skal undgå store doser, medmindre en læge har tilrådet det. Det kan være farligt at indtage for høje doser eller meget høje enkeltdoser af vitaminer og mineraler. Hvis du vælger at give dit barn et vitamintilskud eller jerntilskud, er det derfor vigtigt at vælge et produkt til børn. 
 

Saftkure, udrensninger, helsekost og alternative behandlere voksede ud af 1970'erne

Kosttilskud var ikke et ord, vi kendte, vitamindrikke, proteinbarer eller ingefærshots havde vi ikke fantasi til at forestille os. Men i 1970’erne gik rygterne om en bog om C-vitamin og forkølelse skrevet af den amerikanske kemiker og nobelpristager Linus Paulings. Den fik os bumsede og langhårede studerende til at stå i kø på apoteket efter C-vitamin, når halsen kradsede, og næsen løb. De syrlige piller kastede vi i os i hele håndfulde og skyllede dem ned med kollegiekøkkenets lunkne te. Vi havde fundet kuren mod forkølelser, troede vi, men havde glemt det de følgende vintre. I stedet kom der saftkure, udrensninger, helsekost og alternative behandlere af alle slags. De voksede ud af væggene fra 1970’erne og frem, og de vokser stadig. Troen på autoriteterne og den konventionelle sundhedsverden svandt samtidig ind.

6 ud af 10 tager tilskud 

Vi bruger stadig kosttilskud og masser af dem, mens autoriteterne fortæller os, at de er helt overflødige. 6 ud af 10 danskere tager kosttilskud, viser tal fra DTU Fødevareinstituttet. Vi er dermed Europas ivrigste forbrugere af vitaminer, mineraler og fiskeolie. Pengene til dem løber op i store beløb. En multivitamin- og mineralpille kan koste fra cirka 30 øre op til 5 kroner per styk. Hos en familie på 4 kan det koste fra et par kroner til 20 kroner om dagen alene for vitamin- og mineralpiller. Oveni kommer måske andre kosttilskud.
»Det er spild af penge,« siger seniorforsker Anja Bilftoft-Jensen, DTU Fødevareinstituttet. 

»Vi har aldrig haft så lidt brug for kosttilskud, som vi har nu,« fortæller hun. »I dag kan vi købe jordbær og blåbær året rundt, selv i december, og vi har alverdens frugt, grønt, kød, mælk, fisk og fuldkorn til rådighed. Det er mad og ikke kosttilskud, vi skal spise for at få de vigtige vitaminer og mineraler. Det er, som om danskerne tror, at de kan tage en pille mod dårlige kostvaner, men et kosttilskud kan aldrig erstatte sund kost som rugbrød, havregrød og fisk,« siger Anja Bilftoft-Jensen.

Her finder du vitaminerne

Kosttilskud ikke så godt som en gulerod

Hun forklarer, at et næringsstof ikke bare er et næringsstof, og det er ikke ligegyldigt, om det kommer fra et kosttilskud eller en gulerod. Det er mere komplekst end som så med råvarernes særlige struktur og indholdsstoffer.

Kroppen optager bedre næringsstofferne fra råvarerne end fra kosttilskud, vi får dem i den rette sammensætning og uden overdosering af noget enkelt stof. Der er simpelthen ikke noget, der slår den ægte vare, siger Anja Biltoft-Jensen.

Jorden er ikke udpint

Men råvarerne er slet ikke, hvad de har været, hævder andre. Røster uden for den etablerede ernæringsvidenskabs kreds sår tvivl om kvaliteten af vores kål, kartofler, æbler og leverpostej.

Kostterapeuter, bloggere, sundhedscoaches og forhandlere af kosttilskud fortæller, at de moderne dyrkningsmetoder har udpint jorden i den industrialiserede del af verden. Derfor er afgrøderne drænet for deres indhold af vitaminer og mineraler. Søg selv på nettet. Nøgleordet er udpint jord sammen med vitaminer og mineraler. 

Næringsstoffer i grøntsager, brød og fisk overvåges

Fødevarestyrelsen kender teorien om den udpinte jord og de forringede afgrøder - og afviser den. Der er ingen tegn på udpint jord, siger Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsen har fra 1983 til 1999 overvåget næringsstofindholdet i de danske og importerede fisk, brød, kartofler, grøntsager, mejeriprodukter og frugt, og indholdet af vitaminer og mineraler i fødevarerne holder sig stabilt.

Der findes få forandringer på 10 til 20 procent enten til det værre eller til det bedre. Det lyder måske som store udsving, men er det i virkeligheden ikke, fordi indholdet af vitaminer og mineraler kan variere med 300-400 procent mellem to forskellige sorter af samme frugt eller grøntsag.

Resultater af undersøgelsen kan ses på Fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost: under overskriften »Stabilt indhold af mikronæringsstoffer«.

Vokset op med vitaminpiller

Men uanset hvad Fødevarestyrelsen fortæller, kan et kosttilskud være borgerens måde at kompensere for, hvad borgeren tror, er industrisamfundets mangler, siger professor Helle Johannesen fra Syddansk Universitet.

Alternativ behandling har fælles træk med kosttilskud

Hun har siden 1988 forsket i alternativ behandling, som i alle årene har anbefalet kostilskud som en vej til sundhed. Alternativ behandling har fælles træk med kosttilskuddene, blandt andet at begge ikke anbefales af den etablerede videnskab, og at hverken alternativ behandling eller kosttilskud har dokumenteret helbredseffekt på befolkningen.

Vi spiser vitaminer, selv når vi ved, vi ikke behøver dem

Helle Johannesen så for nylig på tv, at et yngre ægtepar med to børn fik taget blodprøver for at se, om de havde brug for de vitaminpiller, de spiste hver dag. Pillerne viste sig at være overflødige, men alligevel erklærede forældrene i familien, at de ville blive ved med at tage dem bare for en sikkerheds skyld.

 

DE HAR BRUG FOR KOSTTILSKUD:

Spæd- og småbørn: D-vitamin skal gives til spæd- og småbørn fra 2 uger til 2 år. Børn med mørk hud og børn, som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren, skal fortsætte med tilskuddet af D-vitamin gennem hele barndommen.
For tidligt fødte skal have tilskud af jern.
Børn med allergi over for mælk skal have calciumtilskud.
 

Ældre mennesker: Multivitamin-mineraltilskud anbefales til småtspisende ældre. D-vitamin og calcium anbefales til personer over 70 år og til plejehjemsbeboere.
Tilskud af D-vitamin og calcium anbefales til personer med øget risiko for knogleskørhed.

Mennesker med mørk hud: Personer med mørk hud og personer, som kun får lidt sol, fordi de sjældent er udendørs eller er tildækkede skal have tilskud af D-vitamin.

Gravide: Folsyre, D-vitamin og jern anbefales til kvinder, som er gravide, desuden anbefales et calciumtilskud til gravide, der ikke drikker mælk eller spiser mælkeprodukter. Folsyretilskud bør tages, fra graviditeten planlægges. 

Kilde: DTU. Fødevareinstituttet

De fleste vil gerne gøre noget godt for sig selv

»Det ligger jo dybt i danskere, at man har gavn af den pille. Næsten alle er vokset op med en vitaminpille om dagen i hele vinterhalvåret. De fleste vil gerne gøre noget godt for sig selv og vurderer, at de har godt af pillen. Så betyder det mindre, hvad Fødevarestyrelsen eller andre siger,« forklarer Helle Johannesen.

Mere end kroppen har godt af

Problemet er bare, at kosttilskud i de forkerte mængder kan være skadelige, og den virkning overser man måske, når man tager en pille bare for en sikkerheds skyld. Faktisk kan man komme ganske galt af sted med kosttilskud.

Nogle vitaminer tisser vi ud, men ikke alle

Med vandopløselige vitaminer er der ikke noget problem. De lagrer sig ikke kroppen, vi tisser dem bare ud i toilettet. Men med de fedtopløselige vitaminer, A, D,E og K-vitamin kan vi få mere, end kroppen har godt af, fordi vi ikke umiddelbart tisser dem ud igen.

Nogle vitaminer har kroppen svært ved at skille sig af med igen

Vitamin- og mineralpiller indeholder ofte 100 procent af daglig anbefalet tilførsel af de fleste vitaminer og mineraler.  Når man tager vitamin-mineralpiller, får man derfor en ekstra dagsdosis oven i de næringsstoffer, der kommer fra kosten. For eksempel har leverpostej et højt indhold af næringsstoffer, blandt andet A-vitamin. Kan man godt lide leverpostej, som de fleste børn kan, risikerer man på den måde at få for meget A-vitamin, når man samtidig tager vitaminpiller. A-vitamin er fedt­opløseligt, og kroppen kan ikke skille sig af med det overflødige A-vitamin, fortæller Anja Biltoft-Jensen.

Beta-caroten som tabletter kan øge kræft

Leif Skibsted, professor i fødevarekemi ved Københavns Universitet, fraråder på det kraftigste indtag af store doser E-vitamin som kosttilskud og henviser til en rapport fra Motions- og Ernæringsrådet.

Det gælder også for beta-caroten i tabletform, der har vist sig at kunne øge risikoen for bestemte kræfttyper. Den samme risiko løber man ikke med beta-caroten, når man får det fra kosten som i gulerødder. Det er et godt eksempel på, at mange næringsstoffer kun virker efter hensigten, når de er en del af en almindelig kost.

Spørg lægen eller diætisten

Måltidskonsulent Grethe Andersen, tidligere Landbrug & Fødevarer, arbejder blandt andet med kurser om fødevarer og næringsstoffer.

Hendes erfaring er, at mange tager et kosttilskud, fordi de føler et behov for et eller andet. Det kan være kvinder, der mærker træthed og køber et jerntilskud, fordi de har hørt, at mange kvinder mangler jern, og et symptom kan være, at man mærker træthed.

Men måske er det noget helt andet, der er brug for.  Jern skal man kun tage efter konsultation med en læge, for meget jern kan give risiko for frie radikaler i kroppen, der igen kan bane vejen for kræft og hjerte-karsygdom.

Nogle har behov for kosttilskud, hvis de for eksempel ikke spiser fisk

»Næringsstoffer har en stor betydning, og det er godt at erkende, at hvis man for eksempel ikke er den store fiskespiser, har man brug for D-vitamin og skal måske tale med sin læge om et D-vitamintilskud.

Vitamintilskud kan også være godt

Det kan også være en erkendelse, at vi spiser for ensidigt af grøntsagerne.

Mange af os vil helst spise de grøntsager, vi bedst kan lide igen og igen og får måske derfor ikke et tilstrækkeligt varieret udbud af grøntsager, som kan give os de næringsstoffer, vi har brug for.

Her ser hun ikke det store problem i at tage en kombineret vitamin- eller mineralpille.

Ingefær- og gurkemejeshot fra Fanø

Køb ikke et enkeltstof for at spise en masse af det

»Det dårlige mønster er at købe et enkelt stof, for eksempel E-vitamin og spise en masse af det, indtil glasset er tomt, og så købe et andet stof, som virker på en anden måde.

Her kan man godt få helt forkerte doser af næringsstofferne. Man behøver ikke helt at afvise kosttilskud, men de skal tages på en kvalificeret måde.«

For og imod kosttilskud skal ikke være religion

Ernæringsrådgiver Per Brændgaard fra Suhrs Madhøjskole er enig:
»Ernæring handler om at dække sig ind med næringsstoffer, og kosttilskud kan være en kilde til næringsstoffer på linje med andre.

Det handler om næring. Ikke religion for og imod kosttilskud. Der kan være forskellige forhold, som kan gør det svært at få dækket næringsstoffer fra den almindelige kost.

Det kan være allergikere, småtspisende ældre, folk, der ikke får nok sol, psykisk sygdom kan også føre til manglende næringsstoffer, hvor øget tilskud kan have effekt.

Pas på uvidenskabelige biopater og producenter

Hvis myndigheder kategorisk afviser kosttilskud, bliver der banet vej for, at man går til uvidenskabelige biopater og producenter. Det, vi har brug for at vide, er, at hvis du overvejer kosttilskud, så tal med en person med den rette faglige baggrund, en klinisk diætist, en læge eller en cand.scient. i human ernæring og ikke de  alternative og uvidenskabelige.«

Kosttilskud spises af dem, der i forvejen spiser sundt

Det uheldige er, at det især er dem, der spiser sundt i forvejen, der også spiser kosttilskud, fortæller Sisse Fagt, seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet.

Vi spiser ikke 6 om dagen

Derfor vil Fødevarestyrelsen helst bredt ud med budskabet om, at vi skal spise 6 om dagen, spise varieret og spise efter kostrådene.

Der er et stykke vej igen. Vi er endnu ikke nået op på de anbefalede 6 om dagen, altså 300 gram frugt og 300 gram grøntsager hver dag.

Efter anbefalingerne skal børn op til 10 år eksempelvis spise 400 gram grøntsager om dagen, og det gør kun 38 procent. 17 procent af de voksne spiser de anbefalede 600 gram.

Der kommer hele tiden alternative modbudskaber om ernæring

»Det gik fantastisk lige efter kampagnen 6 om dagen, som begyndte i slutningen af 1990’erne. Forbruget af frugt og grønt steg med over 30 procent, og andelen af voksne, som spiste nok frugt og grønt, steg til det firedobbelte, men kurven fladede senere ud.

At få folk til at spise mere af visse fødevarer er et langt, sejt træk, hvor der ofte kommer modbudskaber fra den alternative ernæringsfront. Når Fødevarestyrelsen anbefaler fuldkorn, kommer der en bølge mod brød og kulhydrater, der går den modsatte vej.

Meget støj forvirrer budskaberne

Der er meget støj, der forvirrer budskaberne. Vi bliver nok ikke arbejdsløse i DTU Fødevareinstituttet lige foreløbig, for der er hele tiden behov for at sikre, at kostrådene er baseret på evidens,« siger Sisse Fagt.

Spis grønt, gult, rødt og hvidt

Men hvordan gør vi så, vi der måske bedre kan lide tomater end kål og foretrækker agurk frem for broccoli. Hvordan finder vi ud af, hvad vi skal spise?
»Tænk i farver. Selv om du ikke er til broccoli, kan det være, du kan lide spidskål. Dæk farverne ind og varier grønt, gult, rødt og hvidt. Spis i alle regnbuens farver, så er der stor chance for, at du giver kroppen de nødvendige vitaminer, kulhydrater, mineraler, fibre, proteiner og anioxidanter i de rigtige forhold,« siger Sisse Fagt.

Se, hvad vi ellers skriver om: #kosttilskud, #sundhed og #vitaminer