Sådan skåner du udmattede mobiløjne

Tørre, trætte og irriterede øjne er en velkendt bivirkning af lang tids stirren på mobiltelefonens skærm. Se, hvordan du kan gøre din smartphone blidere for blikket. Et par øvelser og flittige blink med øjnene hjælper også.

Jo mindre skærm, desto større risiko er der for, at man oplever øjengener.

Tilpas lysstyrken på skærmen

Er skærmen for lys eller mørk, generer det øjnene.

Hold telefonen længere væk

Mange holder mobilen 20 cm fra øjnene. Prøv med op til 40 centimeter. Det kan virke lidt akavet i starten, men man vænner sig til det. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Vælg en mobil med stor skærm

Jo mindre skærm, desto større risiko er der for, at man oplever øjengener. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Indstil tekststørrelsen

En større tekst gør det lettere at læse det, der står på skærmen.

På nogle mobiler (Android) kan man indstille teksten til at blive vist med stor kontrast, som er lettere at læse. Man kan også zoome ind på dele af skærmen eller vælge at få tekster læst højt. 

Brug 20-20-20-reglen

Hver gang du har kigget på mobilen eller et andet elektronisk medie i 20 minutter, så hold en pause i 20 sekunder, hvor du kigger 20 fod væk. Det svarer til 6 meter. På den afstand slapper øjets ydre muskel af fra den vedvarende spænding, som opstår, når øjet kigger på en skærm, der er tættere på.   

Blink løs

Vi blinker for sjældent, når vi fokuserer på smartphonens lille skærm. Når tårefilmen på øjet ikke bliver fornyet så tit, får vi tørre og irriterede øjne. Så husk at blinke godt igennem. 

Stræk musklerne

En omgang øjenmuskelstræk er en god modvægt til skærmkiggeri. Hold hovedet i ro og lad øjnene køre et par ture rundt på en usynlig urskive, hvor du holder blikket i 5 sekunder på klokken 12, klokken 3, klokken 6 og klokken 9. 

Kilder: Gitte Nørgaard, optometrist og medindehaver af synstræningsklinikken DineØjne.dk i Egå. Steen Jørgensen, chefredaktør på mobil.nu

Læs mere om