Her er dit optimale gå-tempo

Det kan være sundt både fysisk og psykisk at tage sig en gåtur, men det kan til tider være svært at finde det rette tempo at falde ind i, når man går tur med andre. Forskellige mennesker har nemlig forskellige naturlige gå-hastigheder. Forklaringen skal findes i fysikkens verden.

Foto: Colourbox

 

hvor T er svingningstiden, L er længden af benet og g er tyngdeaccelerationen (ca. 10 m/s2).

Regner man med, at benet er 1 meter langt, så vil ens ben svinge cirka 1 gang i sekundet. 

Ligningen fortæller samtidig, at personer med korte ben vil have tendens til at bevæge deres ben hurtigere frem og tilbage end en person med lange ben. Umiddelbart skulle man tro, at personer med korte ben går hurtigere end personer med lange ben, men man skal huske at beregne længden af de skridt, de tager, med i regnestykket.

Skridtlængden gør forskellen

Hvis man antager, at vinklen, som benene svinger med, er ens, vil personer med lange ben tage længere skridt end personer med korte ben. Samtidig vil langbenede tage færre skridt. 

Længden af skridtene vil mere end opveje den langsommere svingningstid, og derfor vil personer med lange ben, som hovedregel, naturligt gå hurtigere end folk med korte ben.

Sådan falder I ind i samme tempo

For at falde ind i samme tempo er det lettere at regulere længden af de skridt, man tager, frem for det tempo, man svinger sine ben med, da det er hårdere at modarbejde den naturlige takt, man går i. Det er dog nemmere sagt end gjort.

»Jeg har altid et skænderi med min kone. Hun går hurtigere end mig, selvom hun er et hoved lavere, men hun tager altså nogen kæmpe, lange skridt,« siger Jens Højgaard.

Se, hvad vi ellers skriver om: #motion, #viden og #gå