Tærte med flødeost, rosmarin og bær

Nem og lækker tærte med cremet flødeost, der pyntes med liflig rosmarin og friske bær. Se opskriften her.   Opskrifter:www.ostogko.dk
Tærte med flødeost, rosmarin og bær
  • 6 Personer

Tærtebund

160 g mel
50 g flormelis
75 g koldt smør i tern
1 stk. æg
1 nip salt
1 spsk. rosmarin, finthakket

Fyld

100 g flødeost
50 g cremefraiche 18%
1 spsk. Flydende honning
1 stk. æg

Pynt

- frisk rosmarin
- bær

Sådan gør du

  1. 1.Saml alle ingredienser til bunden hurtigt til en homogen dej - ælt endelig ikke for meget. Pak dejen ind i film og lad den hvile i køleskabet et par timer. 
  2. 2.Rul enten dejen ud og udstik cirkler, der passer til dine forme, eller mas bare dejen ud i formene med fingrene. Der er dej til en stor tærte eller seks små. 
  3. 3.Stik bundene med en gaffel. Bag tærterne i ovnen ved 180º i 10-13 minutter, til bunden er let gylden. 
  4. 4.Rør en creme af ost, cremefraiche, honning og æg. Brug evt. en stavblender, hvis den er svær at få glat. Fordel fyldet i tærterne. Man kan benytte forskellige slags oste til denne tærte, såsom flødeost, friskost eller gedeost.
  5. 5.Færdigbag tærterne i ovnen i ca. 10 minutter, til cremen er fast og let gylden. Pynt med friske rosmarinkviste og bær og frugt efter smag.
Se, hvad vi ellers skriver om: #passer til sæsonen, #bagværk, #dessert, #weekend og gæster, #gæstemad og fest og #hjemmelavet