Syltet vintergrønt
SNACKS OG TILBEHøR

Syltet vintergrønt

Syltede grøntsager bruges ikke tit i det moderne danske køkken, og det er virkelig synd, for de bidrager med en smagsrigdom uden lige. Disse grove grøntsager passer godt til steg, kylling eller medisterpølse
  • 8 Personer

Ingredienser

1 stk. broccoli
1 stk. romanesco
3 stk. gulerødder, gerne i forskellige farver
2 stk. skalotteløg
- Syltelage
1 l. eddike
3 dl. sukker
2 spsk. sennepsfrø
1 spsk. hele hvide peberkorn

Sådan gør du

  1. 1
    Halvér broccoli og romanesco, skær det groveste af stokkene af, og del kålene i mundrette buketter. Skær også noget af stokkene i mindre stykker. Skyl, og lad dryppe af.
  2. 2
    Skræl gulerødderne, og skær dem i skiver.
  3. 3
    Pil løgene, og skær dem i både.
  4. 4
    Kog lagen op, til sukkeret er smeltet.
  5. 5
    Fyld glasset med skiftevis kål, løg og gulerødder.
  6. 6
    Hæld nu syltelagen over, til det dækker helt, og skru låget på med det samme. Opbevar mørkt og køligt. Holder en måneds tid uåbnet.