Studenterbrød

Kaffepauseklassiker der gør det nemt at slippe af med kedelig og tør kage. Studenterbrødene holder en uges tid, hvis du kan lade dem stå.
Studenterbrød
  • 8 Personer

Ingredienser

400 g kage, f.eks sand eller chokoladekage, muffins eller brownie
3 spsk. kakaopulver
100 g solbærmarmelade, hindbær eller orangemarmelade
50 g nougat eller mørk chokolade, smeltet
2 spsk. krydret mørk rom eller kaffe
200 g mørk chokolade til overtræk, smeltet
- mandelflager, kokosmel, havsalt eller krymmel til drys

Sådan gør du

  1. 1.Smuldr kagen i en skål og tilsæt resten af ingredienserne.
  2. 2.Ælt massen sammen med hænderne eller brug en røremaskine, til den er ensartet og sammenhængende.
  3. 3.Læg evt. massen på køl i 1 time til den er fast og lettere at forme.
  4. 4.Del massen i 2 og rul hver til en lang smal rulle. Skær rullerne i 5-7cm stykker, dyp dem i smeltet chokolade og drys evt med pynt.
  5. 5.Lad chokoladen størkne inden servering, sæt evt. studenterbrødene på køl, så størkner chokolade hurtigere

Tip!

Brug i stedet kagemassen til romkugler. Tril kagemassen til 10-15 kugler, pensl med chokolade og rul dem i kokos.

Se, hvad vi ellers skriver om: #dessert og #få ingredienser