Stegte nudler med æg, grønt og urter
AFTENSMAD

Stegte nudler med æg, grønt og urter

En smagfuld og super hurtig vegetarret, som kan varieres i det uendelige. Tøm køleskabet for grøntsager, sørg blot for ikke at overstege dem. Det er vigtigt, at der er sprødhed tilbage.
  • 4 Personer

Ingredienser

200 g æggenudler (gerne udon, de er lidt tykkere end de normale)
3 spsk. neutral olie
4 stk. æg
1 stk. tørrede chiliflager (kan udelades)
4 cm frisk ingefær, revet
4 fed hvidløg, revet
1 stk. broccoli, i tynde skiver
4 stk. forårsløg, i tynde skiver
2 stk. peberfrugter
1 spsk. teriyaki sauce eller lys soja sauce
1 spsk. chilisauce
1 tsk. sukker
1 stk. saften fra lime
1 bundt frisk koriander eller thai basilikum
50 g saltede cashewnødder eller peanuts

Sådan gør du

  1. 1
    Bring en gryde vand i kog, og tilbered nudlerne efter anvisning på pakken. Overhæld herefter nudlerne med koldt vand for at stoppe kogningen og lad dem dryppe af i en sigte.
  2. 2
    Varm 1 spsk. olie i en wok eller sauterpande, og slå æggene ud heri. Rør rundt i dem, så æggeblomme og -hvide bliver blandet, samtidig med at de steger. Steg i 1 min., og tag så æggene af.
  3. 3
    Varm igen resten af olien i panden, og steg chiliflager, ingefær og hvidløg i 1 min. over høj varme under omrøring. Tilsæt grøntsagerne, og fortsæt stegningen i 2 min., til de er let gyldne, men stadig sprøde.
  4. 4
    Vend nudlerne i sammen med de stegte æg, teriyaki og chilisauce. Smag til med sukker, limesaft og salt.
  5. 5
    Drys med urter, cashewnødder og server straks.

Tip!

Prøv kylling eller laks i stedet for æg. Brug en rest kogte ris i stedet for nudler.