Skønt brød med skorpe, der smager

Skønt brød med skorpe, der smager

Et basisbrød til morgen og aften og alt, hvad der er midt imellem. Skorpen må gerne blive lidt mørk, for det er i skorpen at smagen sidder!
  • 4 Personer

Ingredienser

0.5 l. vand
10 g gær
650 g hvedemel
12 g salt
1 dl. majsgryn Gryn kan erstattes med solsikkefrø eller græskarkerner

Sådan gør du

  1. 1
    Hæld vandet i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt melet, og lad dejen hvile ca. 15 min.   
  2. 2
    Rør salt i, og ælt dejen i ca. 10 min. enten med en ske eller på en røremaskine. Kom dejen i en beholder, der er smurt med olie og har tætsluttende låg. Husk, der skal være plads til, at dejen kan hæve.   
  3. 3
    Sæt skålen i køleskab i min. 12-48 timer.   
  4. 4
    Tag dejen ud, og lad den stå på køkkenbordet i ca. 1 time. Tænd ovnen på 235/220C varmluft  
  5. 5
    Form dejen til et brød. Drys bordet med gryn/kerner, og vend dejen ud herpå. Fold forsigtigt siderne af dejen ind mod midten, så dejen strammes, og vend til slut brødet om, så samlingen sidder på undersiden.   
  6. 6
    Lad brødet efterhæve på en bageplade beklædt med bagepapir i ca. 20 min.  
  7. 7
    Bag brødet i ca. 40 min., til det er lysebrunt. Brødet får en bedre skorpe og hævning, hvis du sprayer med vand 3-4 gange i løbet af de første 10 min. bagetid.