Screwdriver

Dette er én af de mest populære måder at drikke appelsinjuice på. Man siger, at denne longdrink har fået sit navn, fordi en amerikansk olieborebisse i Iran i 1950’erne altid rørte rundt i drinken med sin skruetrækker. Det er nu nok løgn, men pyt.
Screwdriver
  • 1 Person

Ingredienser

5 stk cl vodka
- Frisk appelsinjuice
- Pynt: 1 appelsinskive
- Masser af isterninger

Sådan gør du

  1. 1.Kom vodka i et longdrinkglas med isterninger og fyld op med friskpresset appelsinjuice.
  2. 2.Rør rundt og pynt med en appelsinskive på glassets kant.
  3. 3.Man kan evt. skifte noget af juicen ud med en tilsvarende mængde danskvand for at få drinken lidt friskere.

Tip!

Hvis man blander 3 cl slåengin (sloe gin), 1 cl Southern Comfort, 1 cl vodka, 1 cl Gilliano og 10 cl appelsinjuice, får man en blanding af en Screwdriver, en Harvey Wallbanger og Southern Comfort – og det har vittige hoveder fundet på at kalde en Slow Comfortable Screw Against The Wall. Pas på, hvem du tilbyder den til.

Se, hvad vi ellers skriver om: #få ingredienser og #drikke