Rød karrysuppe med sprødt grønt, nudler & æg

Masser af gode grøntsager i en velsmagende, stærk karrysuppe toppet med cremet, blødkogt æg. Varier grøntsagerne efter sæsonen og udvalget.
Rød karrysuppe med sprødt grønt, nudler & æg
  • 4 Personer
  • 45 Minutes

Ingredienser

1 spsk. olie
2 stk skalotteløg, i tynde skiver
2 fed hvidløg, i tynde skiver
1 tsk. frisk ingefær, revet
1 spsk. rød karrypasta
1 dåse kokosmælk (ca. 600 ml)
1 l. grøntsagsbouillon
3 stk kaffierlimeblade
- saften af 1-2 lime
2 tsk. fiskesauce-
tsk. sukker
4 stk æg
100 g vermicellinudler
2 stk friske tomater
125 g asparges eller sukkerærter
100 g enokisvampe
3 stk forårsløg
1 bundt frisk koriander, til drys
- saltede peanuts, til drys

Sådan gør du

  1. 1.Varm olien i en gryde og steg skalotteløg og hvidløg over middel varme i 3-4 minutter. Tilsæt ingefær og karrypasta og lad det stege yderligere et par minutter. Hæld kokosmælk, bouillon, limeblade og lidt limesaft på og lad det simre i 10 min.
  2. 2.Bring samtidig en gryde vand i kog, læg æggene heri og lad dem koge i 5 min. Tag æggene op og læg dem i koldt vand for at stoppe kogningen. Pil herefter æggene.
  3. 3.Hæld kogende vand over nudlerne og lad dem trække, imens du gør suppen færdig (2-3 min.). Smag suppen til med fiskesauce, salt, limesaft, sukker og gør den evt. mere cremet med en sjat ekstra kokosmælk.
  4. 4.Fordel grøntsager og nudler i 4 store skåle, øs den varme suppe over. Halver æggene og læg dem på toppen sammen med et drys peanuts og koriander. Server straks!

Tip!

Varier grøntsagerne efter sæson, brug f.eks. meget tynde skiver rodfrugter om vinteren.

Se, hvad vi ellers skriver om: #aftensmad, #frokost og #vegetar