Roastbeef med pasta og tomatsovs
Pasta og tomatsovs behøver ikke kun have følge af hakkekød! Prøv denne ret, hvor roastbeef er hovedingrediens.

- 4 Personer
Ingredienser
1200 g | roastbeef |
- | salt og peber |
15 g | smør |
1 spsk. | olie |
2 dåser | cherrytomat |
1 spsk. | sukker |
10 blade | basilikum |
300 g | pasta |
Drys
- | purløg |
Tilbehør
1 stk. | avocado |
- | citronsaft |
- | salt |
- | flute |
Sådan gør du
- 1.Drys roastbeefen med salt og peber og brun den på en pande på alle sider i smør og olie.
- 2.Tag den op, og læg den i en lille bradepande.
- 3.Stik stegetermometeret ind i centrum af kødet.
- 4.Sæt kødet i en 160 grader varm ovn og steg i ca. 25 minutter, indtil temperaturen viser det, du ønsker.
- 5.Tag roastbeefen ud og lad den stå 15 minutter, før du skærer den to dele.
- 6.Den ene halvdel gemmer du i køleskabet til i morgen.
- 7.Hæld tomaterne på panden, hvor kødet blev stegt.
- 8.Drys salt, peber og sukker på, lad simre 10 minutter og tag fra varmen.
- 9.Riv hvidløg ned i tomatsaucen og smag til med frisksnittet basilikum, salt, peber og sukker.
- 10.Hæld evt. skyen fra den stegte roastbeef i tomatsaucen.
- 11.Server nykogt pasta med tynde skiver roastbeef og tomatsauce.
- 12.Drys gerne lidt purløg over retten. Server med en stor avocado skåret i tern, vendt med citronsaft og salt og et flute.
Tip!
Vend den nykogte pasta med lidt trøffelolie, før den serveres. Især godt til oksekød.
Se, hvad vi ellers skriver om: #aftensmad