Kyllingesuppe med citron

Vi laver kyllingesuppen fra bunden med et helt kyllingeskrog, som vi koger fond på. Det får den færdige suppe til at smage af mere.
Kyllingesuppe med citron
  • 4 Personer

Ingredienser

- Kyllingeskrog, hals, vingespidser, evt. kråsen og afskær fra hjerter
1 stk. porretop
1 stk. løg
- Bunden af en blegselleri
2 stk laurbærblade
5 stk peberkorn
- salt
2 stk stængler blegselleri
1 dl. Tør hvidvin
2 dl. fløde
1 stk. citron (saft)

Sådan gør du

  1. 1.Læg skrog og andre kyllingeløsdele i en suppegryde. Hæld koldt vand på. Lad koge op ved middel varme. Fjern med en hulske det grålige snask, der stiger til overfladen. Læg rengjort porretop, løg, blegselleribund og peberkorn i og lad suppen koge ved svag varme i en lille times tid.
  2. 2.Si suppen og kog den ind igen, til du har cirka 2 liter kyllingefond. Smag til med salt.
  3. 3.Si 1½ liter af den tilsmagte kyllingefond over i en mindre gryde. Frys resten af fonden ned til senere.
  4. 4.Skær blegselleristænglerne i små tern. Kog dem i den siede suppe i 5 minutter.
  5. 5.Kom citronsaft og hvidvin i og lad det koge op. Kom fløden i og lad igen suppen koge op. Smag til med salt, og juster eventuelt smagen med lidt mere fløde eller lidt sukker, hvis suppen skal rundes lidt af i smagen.
  6. 6.Alt kan forberedes dagen før. Da skal suppen hældes i en egnet beholder, afkøles hurtigt og opbevares i køleskab.
  7. 7.Server en lille portion suppe i en kop til hver gæst som forret.
  8. 8.Drys med grønt eller dryp med smuk grøn ramsløgsolie.
  9. 9.Byd brød til.
Se, hvad vi ellers skriver om: #lette retter og #forret