Gulerødder med mozzarella og lun sesamdressing

Gulerødder med mozzarella og lun sesamdressing

Varmen fra gulerødder og dressing får osten til at smelte let, hvilket er helt vidunderligt. Server de lune gulerødder som tilbehør til hovedretten.
  • 4 Personer

Ingredienser

4 spsk. vand
1 spsk. lyse sesamfrø
1 spsk. Sorte sesamfrø
1 fed hvidløg
3 spsk. Vindruekerneolie
2 stk. Mozzarella, gerne af bøffelmælk
600 g gulerødder gerne i blandede farver

Sådan gør du

  1. 1
    Skræl gulerødderne, og skær dem over på langs. Læg dem i en skål og hæld vand på. Dæk med låg eller film og sæt skålen i mikrobølgeovnen på fuld effekt. Giv gulerødderne fire minutter. Drys med salt og lad dem stå et par minutter. Giv dem et minut mere, hvis de ikke er møre nok.
  2. 2
    Kom sesamfrø og et pillet fed hvidløg i en lille gryde.
  3. 3
    Kom olie på og rist let på et almindeligt komfur. Fjern hvidløget, der kun skal give lidt smag.
  4. 4
    Skær osten i skiver.
  5. 5
    Fordel gulerødder på et fad og læg osten herpå. Dryp de varme sesamfrø over, og server straks.