Grovpizza med karamelliserede rødløg og rødbede
AFTENSMAD

Grovpizza med karamelliserede rødløg og rødbede

Sprød pizza med topping af søde løg, salt ost og masser af urter. Server den som tilbehør eller let frokostret med en god salat.
  • 4 Personer

Dej

3 dl. lunt vand (max. 40C)
15 g gær
2 spsk. surdej eller yoghurt
100 g groft mel
375 g hvedemel
2 tsk. salt

Fyld

6 stk. rødløg, i tynde skiver
2 spsk. smør eller olie
1 tsk. balsamico eller anden vineddike
- salt
- friskkværnet peber
200 g fast ost (f.eks emmenthaler)
4 stk. rødbeder, i tynde skiver
spsk. olivenolie til pensling
4 stk. forårsløg, i tynde skiver
- friske urter til topping

Sådan gør du

  1. 1
    Dej: Bland vand, gær, surdej/yoghurt og det grove mel i en skål. Bland halvdelen af hvedemelet i og ælt i 3-4 min.
  2. 2
    Tilsæt resten af melet sammen med saltet og ælt yderligere 3-4 min. Sæt dejen til hævning tildækket og på et lunt sted i ca. 1½ time eller til den er hævet til dobbelt størrelse.
  3. 3
    Smelt smørret på en pande og steg løgene over middel varme og under omrøring i 10-15 min. til de er bløde og gyldne. Hæld eddike på, drys med lidt salt og friskkværnet peber og tag panden af varmen.
  4. 4
    Tænd ovnen på 220°/200° varmluft. Rul dejen ud i ca. 1 cm tykkelse, læg dejen på en bageplade beklædt med bagepapir og fordel de bløde løg på den. Riv osten udover og fordel rødbedeskiver udover.
  5. 5
    Pensl rødbedeskiverne med olie og bag pizzaen i 15-20 min. til kanten og rødbederne er gyldne.
  6. 6
    Server pizzaen lun, drysset med forårsløg og friske urter.

Tip!

Lav en hurtig og lettere version af pizzaen og brug grove tortillapandekager i stedet for pizzabunden. Beregn i så fald kortere bagetid.