Canelloni med svampe og spinat

Den lækre italienske ret med masser af smag og fyld. Server eventuelt en grøn salat ved siden af
Canelloni med svampe og spinat
  • 4 Personer

Tomatsauce

800 g tomater
3 spsk. olivenolie
2 fed hvidløg
1 bundt basilikum
2 spsk. kapers
lidt sukker
lidt salt og lidt peber

Svampefyld

2 spsk. olivenolie
1 stk. løg
1 fed hvidløg
300 g blandede svampe
500 g spinat
125 g gedeost

Canelloni

500 g lasagneplader
250 g mozarella

Sådan gør du

  1. 1.Tænd ovnen på 200 grader, og smør et ovnfast fad med olie.
  2. 2.Tomatsauce: Bland tomat, olivenolie, hvidløg og basilikum. Blend igennem med en stavblender. Rør kapers i og smag til med sukker, salt og peber.
  3. 3.Svampefyld: Varm olien på en pande over middel varme, og steg løg og hvidløg klare. Tilsæt svampe og lad dem stege, indtil det hele er gyldent. Kom spinaten på og lad stege, til vandet er fordampet. Smuldr gedeost over og rør rundt, indtil den er smeltet. Smag til med salt og peber.
  4. 4.Hæld kogende vand i et fad. Skær lasagnepladerne i 10-15 cm lange stykker og dyp dem i det varme vand, så de blødgøres.
  5. 5.Læg et par skefulde fyld på hver plade og rul pladen rundt om fyldet. Hæld 1/3 af tomatsaucen i det smurte fad, og læg pastarullerne i. Fordel resten af tomatsaucen over og top til slut med skiver af frisk mozzarella.
  6. 6.Bag retten i ovnen i ca. 25 min., til osten er smeltet og gylden. Servér med grøn salat.
Se, hvad vi ellers skriver om: #aftensmad, #frokost, #hovedret, #passer til sæsonen, #vegetar og #hjemmelavet