Brunsviger til alle

Brunsviger er bare bedst, jo mere fedtet og snasket den er! Vi laver en hel bradepande fuld, så der er nok til hele familien og lidt flere.
Brunsviger til alle
  • 8 Personer

Ingredienser

25 g smør
1.5 dl. mælk
1 stk. æg
2 spsk. sukker
1 tsk. stødt kardemomme
- En knivspids fint salt
300 g hvedemel
25 g gær

Fyld

100 g smør
150 g brun farin

Sådan gør du

  1. 1.Smelt smørret i en gryde uden at det brunes, og tilsæt mælken.
  2. 2.Hæld straks blandingen i en skål.
  3. 3.Rør gæren ud heri, når mælken er fingervarm.
  4. 4.Tilsæt de øvrige ingredienser, men gem lidt mel.
  5. 5.Tilsæt det sidste mel hvis nødvendigt.
  6. 6.Rør og ælt dejen godt sammen.
  7. 7.Læg et viskestykke over dejen, og lad den hæve i 30 minutter.
  8. 8.Rul dejen ud til en firkant på ca. 25 cm og læg den på en bradepande med bagepapir.
  9. 9.Fold dejkanten op og ind over resten af bunden for at forhindre, at fyldet flyder ud.
  10. 10.Lad dejen efterhæve 20 minutter, imens du tilbereder fyldet.
  11. 11.Sæt ovnen på 200 grader.
  12. 12.Smelt smørret og rør brun farin heri.
  13. 13.Bring blandingen i kog under omrøring, og tag gryden af varmen.
  14. 14.Lav nogle fordybninger i dejen med finger eller ske.
  15. 15.Kom fyldet på dejen, men lad 2 cm af kanten være fri.
  16. 16.Bag brunsvigeren midt i ovnen i 20-25 minutter.
Se, hvad vi ellers skriver om: #bagværk og #dessert