Selvom man ikke er ret gammel, kan man godt hjælpe andre
Younes Deaibes står i forhallen til Aarhus Rådhus. Han er på vej op til rådmanden for børn og unge, som han har et kort møde med om et muligt projekt. En time efter står han i Aarhus Kommunes lokaler, hvor en kvinde ivrigt fortæller om projektet Foodmaker, der vil have unge til at lave mad sammen. Endnu en time går, og Younes sidder nu i HeadOns lokaler og taler med Torben Bohnhardt, der har grundlagt foreningen, som hjælper rockere og andre kriminelle med at komme ud af kriminalitet. Torben er selv tidligere rocker med tatoveringer langt op i nakken og et øje, der bærer præg af at være blevet skudt på. Han fortæller, at Younes er en »hjertestarter« – et talerør for foreningen, som hjælper med at sprede budskabet og tale de svages sag.
Younes er frivillig seks steder ud over, at han er ved at tage folkeskolens afgangseksamen og arbejder i Tivoli Friheden.
Det frivillige engagement startede i Kulturhuset Herredsvang, der ligger i Trillegården, et socialt belastet kvarter, eller med Younes’ ord: »En slags landsby, hvor der er dejligt.« Han arbejdede frivilligt i den første rapskole for unge, der ligger i Trillegården. Nu ligger der rapskoler rundt omkring i hele landet. Da han var 10 år, lå det ellers ikke i kortene, at han skulle være en, der hjalp andre. Han var tit oppe at slås, engagerede sig ikke i noget, og en af hans lærere sagde til ham: »Du bliver aldrig til noget.«
»Der var ikke nogen, der værdsatte mig, og man kan ikke klare alting alene,« siger Younes. Men hans tidligere dansklærer engagerede sig i ham, troede på ham, og hans nuværende dansklærer lader ham ringe til sig når som helst. I løbet af et par år tog han sig sammen og lærte, at han godt kunne hjælpe andre.
»Jeg havde brug for nogen, der troede på mig. Og min dansklærer skal i hvert fald ikke have spildt sin tid på mig,« siger Younes Deaibes.
