Vinsmagning i en vinklub: Hvor der smages, der spyttes

Der findes mange vinklubber, hvor ligesindede mødes og nyder deres fælles interesse. Samvirke var med på en smager hos vinklubben Bourgogneselskabet i Hellerup

»Skal vi lade propperne springe?« spørger Bourgogneselskabets formand Eva Sørensen, mens hun konstaterer, at klokken er 7 sharp.

I løbet af den seneste halve time er Hellerup Menighedshus langsomt blevet fyldt med 30 forventningsfulde, vinglade mennesker, der tager plads omkring seks borde. Aftenens program lyder på generalforsamling efterfulgt af smagning.

Vinklubben er over 20 år gammel. En af initiativtagerne og den første formand, Niels Dyvad, er stadig et aktivt medlem, og vi ved bordet følger ham intenst, mens han drejer flasken med Crémant de Bourgogne. Han holder godt fast om proppen med sin venstre hånd, for at den ikke skal springe af og ud i lokalet som et projektil. Fem andre flasker mousserende vin åbnes lige så varsomt, og gæsterne hælder forsigtigt vinen i champagneglassene.

Den lysegule vin er fyldt med bobler, der spiller, mens vi holder glassene op mod lyset, helt spontant. Vi dufter til vinen og slynger den rundt i glasset. Der smages ved alle borde. Masser af citrus og ananas, en moden vin. Der bliver ikke sagt meget om vinen ved bordet, alle gemmer krudtet til aftenens smagning af vinene fra den sydligste af de betydningsfulde kommuner, der producerer de store, berømte bourgognevine, Santenay.

SÅDAN FUNGERER EN VINKLUB.

Generalforsamlingen er godt i gang. Et af de emner, som drøftes ihærdigt, er, om der også i år skal arrangeres middag med vine til. Nogle medlemmer synes, at maden fjerner fokus fra vinen, andre, at mad og vin går op i en højere enhed.

Det, der er fællesnævneren for alle vinentusiasterne, er naturligvis interessen for vinen. Maden kommer i anden række.

Bestyrelsen yder en kolossal, ulønnet indsats, for at de 115 medlemmer kan få syv spændende smagninger hvert år, fire om foråret, tre om efteråret.

Det koster 225 kroner om året for en husstand at være medlem af Bourgogneselskabet. Der skal være penge til porto, et lille medlemsblad, løbende omkostninger ved smagningerne, idet de holdes i lokaler, som man lejer. Smagningerne koster fra godt 200 kroner pr. person, og der kan medtages gæster til lidt højere pris. Vinklubben har en hjemmeside med billeder fra de forskellige smagninger og fra rejserne til Bourgogne. Her mærker man klart medlemmernes kærlighed til Bourgogne, og mange besøger området mindst en gang om året. I en stationcar er der plads til 25 kasser vin, forsikrer en herre mig.

OTTE FLASKER PÅ ÉN GANG.

De fleste medlemmer kommer også i mange andre vinklubber samtidig. En af fordelene ved at være medlem af en vinklub er, at man stifter bekendtskab med interessante vine, som man måske ikke selv ville have lagt i indkøbsvognen. Man får også som vinklubmedlem mulighed for at smage flere vine, end man normalt ville have råd til at gøre som enkeltperson.

»600 kroner for to kan være meget, så det er som regel kun mig, der kommer i Bourgogneselskabet. Men i sidste ende er det jo billigt, for hvem går hjem og åbner otte flasker Bourgognevin på én gang?« fortæller Thorkild Stage.

Medlemmerne spænder bredt i alder, geografi og baggrund. Bo Eriksson og Merete Agger, som bor i Horsens, har familie i København, men benytter også smagningerne i Bourgogneselskabet til at gå til vinsmagning med et vennepar, som de så siden overnatter hos.

VINSMAGNINGEN.

Som i andre vinklubber er smagningerne hos Bourgogneselskabet oftest centreret omkring et tema. Der er et utal af emner, som man kan kaste sig over: en hvidvinskommune, en producent, en årgang, en mark, en importørs vine eller lignende.

Det er som regel medlemmerne, som kommer med input, eller bestyrelsen nedsætter et udvalg, som prøvesmager, og den kommer desuden selv med forslag. Noget af det vanskeligste i forbindelse med en vinsmagning er i øvrigt at få samlet alle vinene i den rigtige årgang og i det rigtige antal.

Kassereren Brian Thostrup, som har været medlem i 12 år, er sammen med bestyrelsesmedlem Jan Tjørnlund tovholder på aftenens smagning. Brian holder et oplæg, som han har forberedt derhjemme. Medlemmerne tier høfligt stille, mens de får oplysninger om Santenay-området, kikker på det kopierede kort, får detaljer om jordbundsforhold, producentens metoder, størrelsen på produktionen osv.

En vinmark er ikke bare en vinmark. Jordbundsforholdene har stor indflydelse på vinens smag og kvalitet. Marken kan eksempelvis have meget mergel i den ene del, og i et andet område megen kalk. Her kan jordbunden være jernholdig, der kiselholdig. Gode dræningsforhold der, mindre gode her. Alt har indflydelse på vinen.

I begyndelsen er der ikke voldsom trang til at kommentere vinene. Niels Dyvad, som er tidligere skolelærer, rækker dog fingeren i vejret og siger sin uforbeholdne mening om vinen, som han mener, er spids og skarp. Han har fulgt den nøje, siden han købte en flaske i 2005, men efter en behagelig start lukkede den sig helt i og gav hverken duft eller smag. Nu er den ganske langsomt ved at åbne sig igen, men fremstår stadig som ung og ufærdig. Den skal have nogle år i kælderen, mener han.

Straks kommer der en kommentar fra et andet bord, hvor en af smagerne finder den både behagelig og åben. Medlemmerne nyder at kunne diskutere farve, duft og smag uden at føle, at en bestemt mening om vinen skal trumfes igennem. Her er intet snobberi

VIOLER OG SKOVBUND.

De fleste laver notater undervejs. Vinklubben har lavet et smageskema uden priser. Der er lavet et skema med seks spalter. Den første til vinens nummer i smagningen, den næste med navn og producent, den næste med farve, den fjerde med duft, den femte med smag og konklusion og den sjette med point .

Pointskalaen kan der være uenighed om. Det er især den amerikanske vinguru Roberts Parkers 100-pointskala, som skiller vandene.

De fleste giver et til tre point for hver af de tre komponenter: farve, duft og smag, og det giver en noget mere simpel skala.

Mange skriver deres smagekommentarer ind i en bog, mange fører smagedagbog på nettet, og atter andre vedhæfter deres kommentar, når de køber for eksempel 12 flasker af en vin, de blev begejstrede for - og husker at følge ændringerne i vinen, efterhånden som årene går.

Aftenens syvende vin, 1. cru Beauregard Santenay fra Nicolas Potel 1999, importeret af Wang Vine, er de fleste enige om at kåre som aftenens bedste røde vin.

»Det er en vin med god, dyb farve med snert af brunlig kant. Den dufter af violer og skovbund som en god Bourgognevin, og smagen giver mindelser om modne skovbær og hindbær,« siger min bordherre, Lars Mygland.

LAMAEN.

Vi bruger Bourgogneselskabets glas, som har fået indgraveret en ring, således at alle kun hælder den mængde vin op, som de kan smage, og som derfor ikke bliver hældt ud, når næste vin kommer på bordet.

Det er et stort glas med en forholdsvis lille åbning, som giver vinen luft, når den slynges, og som ikke sender den ud over de omkringsiddende. Rigtigt mange vinsmagere spytter ud, når de har smagt.

»Hvis jeg skulle have sunket al den vin, som jeg har smagt, ville jeg være død,« siger Steen Mardel, som bor i Malmø, og som i klubben kærligt kaldes lamaen på grund af sin evne til at ramme champagnekøleren.

Bestyrelsen har købt vildt ind, så i løbet af få minutter står en buffet klar med oste, pateer og lufttørret skinke, nok til at alle kan få stillet den legemlige sult, som spontant er opstået, mens koncentrationen om smagningen har været total. Der er en dejlig Bourgognevin til buffeten, samtidig med at man kan være heldig at finde flasker med overskydende vin på bordene.

Oprydningen begynder 22.15, og kl. 23 har gæsterne forladt menighedshuset, mens bestyrelsen rydder det sidste op. Godt at Danmark stadig har ildsjæle, som brænder for foreningslivet.



Se mere på www.bourgogneselskabet.dk

HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN VINKLUB?

  • Spørg på din arbejdsplads, om der findes en firmavinklub.
  • Prøv at google på nettet.
  • Spørg i din omgangskreds. Der findes mange vinklubber, både med fokus på dyre vine, specielle vine og sociale sammenkomster omkring vin (og mad).
  • Utroligt mange aftenskoler holder kurser/foredrag i/om vin. Her kan man søge sammen med ligesindede.
  • Mange store og små importører har en vinklub, ofte gennem vinbutikker. Spørg her.
  • Mange supermarkeder, stormagasiner og storcentre holder vinsmagninger/vinforedrag. Her kender foredragsholderen eller sidemanden måske en vinklub.
  • Spørg dine venner, om de har lyst til at være med til at skabe en vinklub.

LIGE NU - BORDEAUX PÅ BLOGGEN.

Kan man lave Bordeauxvin i Indien, hvis man har penge nok? Det er der tilsyneladende nogle, som tror. Christophe Sevenster fortæller på sin blog www.bordoverview.blogspot.com.dk, der fokuserer på bordeauxvine, om en indisk it-millionær, Ranjit Dhuru, som har plantet Cabernet Sauvignon i Sydindien for at skabe vine som dem, han kender og elsker fra Bordeaux. Og det på trods af, at det indiske klima passer betydeligt bedre til druesorter som Tempranillo (Rioja), Primitivo (Syditalien) eller Mourvèdre og Grenache (Sydfrankrig).

Læs som PDF:



Artikel side 1

Artikel side 2

Artikel side 3

Artikel side 4

Artikel side 5

Se, hvad vi ellers skriver om: #forbrug, #mad, #fritid og #drikkevarer