Vindertandpastaen er forsvundet

Änglamarktandpasta er forsvundet fra hylderne. Forklaringen er, at tandpastaen ikke solgte ret godt.
?

Min Superbrugsen forhandler ikke længere Änglamark tandpasta, og på min vej rundt i sommerlandet har jeg spurgt i de butikker, vi kom forbi. Nogle af de ansatte mener, at tandpastaen er udgået! Den var for nylig »bedst i test« blandt kendte og dyrere mærker.

Hanne Dalsgaard

Svar fra Tove Siegfredsen

Det er ærgerligt med denne tandpasta. Vi har haft tandpastaen i sortimentet i to år, men den solgte ikke. Vi indkøbte dem gennem længere tid end normalt, da vi troede på, at der nok skulle være et marked. Vi har ikke umiddelbart i sinde at få produceret tandpastaen igen, da der skal produceres en stor mængde første gang, tandpastaen produceres.

Tove Siegfredsen er kategorigruppechef for personlig pleje og håndkøbsmedicin - og det betyder, at Tove Siegfredsen indkøber hovedparten af de varer, Coop sælger inden for kategorierne.

Se, hvad vi ellers skriver om: #tænder