Video: Opskrift på ærter bonne femme

Klassisk, fransk garniture, som er god til alt det røde kød, du kan finde på at lave. For eksempel til en god bøf eller et stykke rosastegt kalvelever. Se i videoen, hvordan MasterChef-vinder Anders Halskov-Jensen tilbereder ærter bonne femme.

Det skal du bruge:

  • 350 g optøede eller friske ærter
  • 125 g perleløg
  • 50 g bacon
  • 25 g smør
  • 1 hjertesalat
  • Citron

Sådan gør du:

Steg bacon gylden i smør på medium varme, til den er gylden. Tilsæt perleløg (friske, fra glas eller frost), og lad dem stege med, til de bliver bløde og begynder at tage farve. Skyl hjertesalaten og bræk den i mindre stykker. Når løgene er bløde og gyldne, tilsættes ærter og hjertesalat. Bland det hele godt og smag til med salt, peber og lidt citronsaft.

Tilberedningstid: 25 minutter

Se, hvad vi ellers skriver om: #nemt&grønt, #ærter og #opskrifter