Vi er ikke designet til mælk, men tåler den alligevel

75% af jordens befolkning har problemer med at drikke mælk, fordi de ikke tåler mælkens laktose. Nordeuropæere og deres efterkommere er undtagelsen.

I Asien og Afrika kan det store flertal af den voksne befolkning ikke tåle laktose, men voksne med nordeuropæiske forfædre kan godt.

Babyer er skabt til at drikke mælk

Voksne mennesker er ikke designet til at drikke mælk, derfor er der problemer med laktose hos 75% af jordens voksne befolkning. 

Det store flertal af voksne mennesker får mavekneb, når de drikker mælk, men det sker ikke hos babyer.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

 

Spædbørn nedbryder mælkens laktose

Babyer har  brug for laktosen i mælk. De drikker deres mors mælk med sød smag af laktosen, som er en sukkerart. Laktosen giver hurtig energi til barnet, som ikke får anden føde.

Barnet har et enzym, der kan spalte laktosen, derfor tåler det den. Men enzymet forsvinder, når der ikke længere er brug for mors mælk. Det sker hos 75% af alle verdens voksne. I Asien og Afrika kan det store flertal af den voksne befolkning for eksempel ikke tåle laktose.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)



Næsten alle nordeuropæere tåler mælk



Næsten alle danskere kan tåle mælk. Det samme gælder det store flertal af nordeuropæere og deres efterkommere i Nordamerika, Australien og New Zeland. Derfor kaldes mælken ofte for den hvide drik.

Det begyndte, da  Nordeuropa blev befolket og kvægbruget udviklede sig. Mælk har betydet overlevelse i kolde egne

Voksne drak mælk fra køer for at overleve, og i de nordeuropæiske befolkninger opstod der mutationer for ca. 10.000 år siden.

Det laktosespaltende enzym forsvandt ikke hos alle, når babystadiet var overstået. Den del af befolkningen, der kunne fordøje laktose fra køernes mælk som voksne, klarede de ugunstige livsvilkår i de kolde egne bedre end andre, fik flere børn og blev efterhånden de dominerende. Men det er ikke naturligt for mennesker at kunne fordøje og tåle mælk som voksne.



Kamelmælk har betydet overlevelse i Afrika



I områder i Afrika og ved Den Persiske Golf har kamelmælk fået en rolle, der kan sammenlignes med komælkens i Europa. I de ufrugtbare egne i ørkenen for ca. 6000 år siden blev det den kamelmælksdrikkende del af befolkningen, der blev dominerende.



Laktoseintolerance er ikke mælkeallergi



Det er vigtigt at kende forskellen på laktoseintolerance og mælkeallergi. Kun lægen kan stille diagnosen.

Hvis du har mælkeallergi, er du overfølsom for mælkens proteiner. Du skal have en helt mælkefri diæt, da selv meget små mængder mælk kan fremkalde en reaktion, der er i værste fald kan være livsfarlig.

Laktoseintolerance betyder, at kroppen har en nedsat evne til at fordøje mælkesukker. Det kan resultere i mavekneb, men er ikke alvorligt.

Læs mere om