Verdens dyreste dyne

En edderdunsdyne hører eventyrene til, og prisen er da også eventyrlig: mellem 10.000 og 50.000 kr. Samvirke har været i Norge og samle dun fra vilde edderfugle.

Rester af tang og æggeskaller fjernes først, og derefter finrenses dunene på en dunharpe ved at gnide stokken over strengene.

Edderfugle har verdens bedste isoleringsevne

Langt ude i Norskehavet på små øer og holme, hvor vejret kan være barsk og isnende koldt, stortrives edderfugle. Fuglenes dun er eftertragtede, fordi de har verdens allerbedste isoleringsevne, men det er yderst kompliceret at få fingrene i dem.
Små fangarme i edderdunene giver en naturlig spændstighed, der binder luften, hvilket samtidig forhindrer dunene i at klaske sammen. For edderfuglen betyder den effektive isolering forskellen mellem liv eller død.
Dun fra gæs og ænder har ikke fangarme som edderdun og har derfor ikke samme isoleringsevne. Langt størstedelen af fyld til dundyner kommer fra opdrættede gæs og ænder, hvor slagterierne leverer dun og fjer til dyneproducenterne.
En edderdunsdyne indeholder mellem et halvt og et helt kilo dun, der er indsamlet fra op imod 60 redepladser over lang tid

Fuglevogterne på Vega-øerne

I det lille norske øsamfund Vega-øerne tæt på Polarcirklen har kvinderne, som også kaldes fuglevogtere, udviklet en snedig teknik til at indsamle de kostbare dun. Når mændene om foråret sejler nordpå på fisketogt ved Lofoten, bygger kvinderne uimodståelige logier til de vilde edderfugle og holder dem som husdyr i et par måneder i rugeperioden.
Fugleboligerne bygges for eksempel af kasserede både. Først vendes bunden i vejret, og herefter saves en lille indgang til edderfuglen. Alternativt sætter kvinderne gammelt drivtømmer sammen eller anvender frasorterede byggematerialer som for eksempel planker eller eternit. Edderfuglene er ligeglade med arkitektur, men i rugeperioden er de meget sårbare, og derfor søger de beskyttelse mod vejr og glubske rovdyr.

Når boligen er klargjort, samler kvinderne blæretang og lægger det til tørre. I boligerne placeres en krans af tang, som knuses med en stor sten for at gøre lejet mere behageligt at ligge på. Så væbner fuglevogterne sig med tålmodighed og venter på, at edderfuglene tager imod invitationen.
Edderfuglehunnerne kommer ind fra havet og går på land i maj måned, hvor der er parringstid.

Boligerne inspiceres grundigt og med kritisk sans. De ældre fugle er standfaste og vender tilbage til deres gamle bolig, mens nybyggeriet er forbeholdt de unge, nu toårige, kønsmodne edderfugle. Når hunnerne har fundet sig godt til rette og lagt sig på reden, trækker flokke af hanner ud i skærgården og overlader udrugning samt yngelpleje til hunnerne. Hannerne vender først tilbage i september, hvor deres unger for længst er trukket langt ud på havet.

De vilde og under normale omstændigheder meget sky edderfugle vælger af egen fri vilje at bo tæt op ad mennesker i tre måneder om året. Fuglene bliver med hjælp fra kvinderne beskyttet mod naturlige fjender og kvitterer med kostbarte dun. Et bæredygtigt samarbejde mellem menneske og natur.
 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Forretningstricks

En edderfugl lægger tre til fire æg. Der skal mindst være tre æg i reden, ellers nægter hunnen at begynde udrugningen. Hun er med andre ord en stædig dame, og derfor er det nødvendigt for fuglevogterne at overvåge antallet af æg nøje. Hvis det viser sig, at der mangler æg i reden, har de deres eget lille forretningstrick. Fuglevogterne supplerer nemlig gerne med et trææg, et såkaldt narreæg, for at få hunnen til at blive liggende. Det er afgørende at få hunnen til at blive, for der kan ikke høstes dun fra en forladt redeplads. 

Rugeperioden er på 27-28 dage, og da der ikke er tid til at jage føde, er den periode ren slankekur for edderfuglehunnen, der taber 30 procent af sin vægt. De kostbare og superisolerende dun løsner sig, når edderfuglen skifter fjerdragt. Hunnen fordeler dunene i reden for at skjule og isolere æggene. Hendes efterhånden nøgne bryst overfører også varme til æggene.

I midten af juni udklækkes ungerne, og sammen med moderen spurter de ud i havet for at undgå fjender som odder, mink samt måge- og rovfugle. I løbet af juli og august lærer ungerne at klare sig selv. Edderfugle er monogame, og forældreparrene finder sammen igen i september og vender tilbage til samme redeplads. Men kun hvis de har været tilfredse med forholdene.

Vega-øerne

Vega er den største af øerne i et øsamfund, der består af 6000 øer,
holme og skær på et 1037 km2 stort område. Øerne ligger langs
Helgelandskysten mellem Brønnøysund og Sandnessjøen i området Nordland.
Der er cirka 1400 indbyggere.

Årligt produceres tre til fire ton edderdun til verdensmarkedet.Cirka 75 procent kommer fra Island, og resten er fra Norge, Canada, Grønland og Rusland.Vega-øerne er det eneste sted, hvor dunene renses med håndkraft. Den danske dyneproducent Dykon indkøber 200 kg edderdun pr. år og producerer 200 edderdunsdyner

 

Dun i menneskehænder. Når boligerne er forladt, kommer fuglevogterne på hårdt arbejde med at samle dun fra redepladserne og rense dem. Der kan i gennemsnit samles 16-20 g dun pr. rede, men mængden varierer, da der er stor forskel på, hvor meget dun hver enkelt edderfugl leverer. Først bliver dunene grovrenset for tang, fjer og æggeskaller. Dernæst bliver de finrenset på en såkaldt dunharpe, der er en træramme med fiskesnøre. Med en træstok, der kaldes en harpstikke, rulles tot efter tot over strengene, så selv de mindste urenheder falder til jorden eller flyver væk med den friske havbrise.

Denne manuelle rensningsmetode betyder, at dunene bevarer deres fangarme og dermed også isoleringsevne. Til sidst plukkes de rene dun af harpen og formes til en stor klump. Det tager et par uger at rense et kilo dun ved håndkraft.

En luksusvare til 50.000 kroner

En edderdunsdyne koster mellem 10.000 og 50.000 kr. Prisen afhænger af, hvor meget dun der er i dynen. På mange måder kan en edderdunsdyne sammenlignes med en Ferrari: en luksusvare, som mange drømmer om at eje, men som kun produceres i stærkt begrænset antal. Ferrari producerer maksimalt 5000 biler om året, og produktionen af edderdunsdyner på verdensplan er nogenlunde den samme.

En edderdunsdyne er ekstremt holdbar. Der er eksempler på dyner, som er blevet brugt i mere end 100 år, og som er gået i arv fra generation til generation. Edderdunene kan genbruges og sys i nyt dynebetræk. Dynerne er allergivenlige. Dunene er naturlige, og dynevåret er lavet af tætvævet bomuld, så husstøvmider ikke kan trænge igennem.            

Læs mere om