Urter og piller går hånd i hånd

Alternativ medvind. Tyske patienter tilbydes traditionel medicin men også urteudtræk og andet alternativt, når de går til lægen eller på apoteket

Apoteker Alexander Stetter fra Prenzlauer Apotheke i Berlin var selv skeptisk overfor den alternative medicin: »Men efter at jeg mødte min kone og begyndte at eksperimentere med det på egen krop, er jeg begyndt at tro på det.«

Homøopatiens udbredelse

Homøopatien blev grundlagt af den tyske mediciner Samuel Hahnemann (1755-1843).
I Europa er homøopatien i dag især udbredt i England og Tyskland.
I Tyskland har cirka 7000 læger en ekstrauddannelse inden for homøopati.
Ifølge Lægemiddelstyrelsen udgør omsætningen af alternativ medicin i Danmark få promiller af det samlede danske lægemiddelforbrug på 15-16 mia. kr. årligt. Der findes dog ingen præcise tal, fordi den alternative medicin oftest sælges helt uden om det almindelige distributionsnet – for homøopatiens vedkommende især via internettet fra England.
I Danmark er der ingen stærk tradition for homøopati. I 1987 dannedes Dansk Selskab for Klassisk Homøopati, som i dag har 40 aktive medlemmer.

Mænd er skeptiske overfor alternativ medicin

»Hvis en kvinde kommer ind med en snigende influenza, så foreslår jeg med det samme nogle homøopatiske dråber. Hvis det er en mand, så prøver jeg for det meste at sælge ham noget almindelig medicin, hvis virkning er veldokumenteret.«

Apoteker Alexander Stetter retter på kitlen og slår ud med armen mod tre hylder, der bugner af brune flasker med dråber og sukkerkugler bag disken i sit berliner­apotek. I de små flasker er der stærkt fortyndede urte- og mineraludtræk.

»Mænd er mere skeptiske over for den slags. De vil forstå alting rationelt,« griner apotekeren, som også selv har grinet ad alternativ medicin i mange år.
»Men efter at jeg mødte min kone og begyndte at eksperimentere med det på egen krop, er jeg begyndt at tro på det.«

Traditionel og alternativ medicin går hånd i hånd i Tyskland

Apoteker Stetter er ikke alene. Den alternative medicin har stærk medvind i Tyskland, og til forskel fra Danmark går den etablerede lægeverden i stadig højere grad hånd i hånd med retninger som traditionel kinesisk medicin, akupunktur, naturlægemidler og homøopati. Hele 7000 tyske læger – eller fem procent af den samlede lægestand – har en tillægsuddannelse inden for homøopati, som de især bruger ved mildere sygdomme som forkølelser og mavebesvær.

En af dem er doktor Markus Herrmann, der ved siden af sin lægepraksis i den tyske hovedstad underviser i medicin – og alternativ medicin – på det medicinske fakultet på Magdeburg Universitet.

»Tyske homøopater har for det meste en solid faglig baggrund som læger, apotekere eller andet,« fortæller han.

»Derfor er vi også i stand til at skelne mellem, hvornår en sygdom er akut, og hvornår det er bedre at bruge mildere, alternative metoder, der lader kroppen helbrede sig selv.«

Selvom den alternative medicin er en inkorporeret del af den etablerede tyske lægeverden, så udbryder der fra tid til anden stadig skyttegravskrig mellem de forskellige lejre. Det er i Markus Herr­manns øjne meningsløst:

»Den moderne medicin har opnået fremragende resultater, men den har på mange måder nået sin grænse,« mener han.

»Med sit mekaniske menneskesyn deler den naturvidenskabelige medicin kroppen op i enkelte organer og funktioner. Her tilbyder alternative grene som homøopati et mere helhedsorienteret syn på mennesket.«

Effekt eller ej?

Hos Markus Herrmann tager en konsultation op imod en time. Uanset sygdommens art spørger han til symptomer, til patientens livsstil og generelle velbefindende. Denne fortrolige kontakt mellem læge og patient er måske en af nøglerne til den alternative medicins succes.

For selve den medicinske virkning er yderst omstridt. I videnskabelige teststudier har for eksempel homøopatiske produkter godt nok en tydelig effekt på de fleste forsøgspersoner.

Men den har hverken større eller mindre effekt end placebo – altså medicin helt uden virksomme stoffer, som man giver en del af testgruppen for at se, hvad der er medicinsk virkning, og hvad der er den psykiske effekt af troen på medicinens virkning. Med andre ord: ifølge de medicinske studier kan virkningerne lige så vel være et resultat af patientens tro på den alternative medicins virkning som af medicinen i sig selv. 

Den konklusion vil homøopatiens fortalere dog ikke sluge. Problemet ligger i den etablerede medicins metode, mener Markus Herrmann: »Den naturvidenskabelige medicin har en fast forestilling om, hvad en sygdom er, hvordan den diagnosticeres og kureres. Men dermed er resultaterne af de medicinske testforsøg jo langt hen ad vejen sat på forhånd.«

Apotekeren Alexander Stetter er ganske enig: Mange sygdomme inden for den konventionelle medicin er uholdbare medicinske konstruktioner: »Tag for eksempel forhøjet blodtryk,« siger Alex­ander Stetter.

»I langt de fleste tilfælde kan man ikke se en umiddelbar årsag til tilstanden. Derfor giver man blot medicin, som bekæmper symptomet. Men det er en stor fejl, for det forhøjede blodtryk er jo en sund reaktion fra kroppens side på nogle uholdbare tilstande, for eksempel stress, overvægt, for lidt ilt til nyrerne – eller en kombination af disse og andre faktorer.«

Selvfinansieret forskningi den alternative medicinalindustri

På det anerkendte forskningsinstitut og hospital Charité i Berlin vil man nu forsøge at påvise, om alternative metoder som akupunktur og homøopati faktisk har en medicinsk virkning. I en foreløbig rapport lyder konklusionen, at det »indtil videre ikke er entydigt påvist, hvorvidt homøopatisk medicin adskiller sig fra placebo«.

Men det skal nok lykkes, mener institutleder Stefan Willich:
»Vores mål er at vise, hvad der har virkning, hvornår og på hvilke forsøgspersoner. Vi skal have fast grund under fødderne.«

Et gennemgående problem er ifølge Stefan Willich, at medicinske studier er dyre – små 10 millioner kroner koster det at teste et produkt på videnskabelig basis. Da den etablerede medicinalindustri ikke har nogen interesse i den slags forskning, er det svært at få samlet midler nok. Forskningen i for eksempel homøopati er derfor afhængig af en række fonde samt den begrænsede alternative medicinalindustri.

I samme ånd er Charité-instituttets professorat sponseret af Karl og Veronica Carstens-fonden, hvis erklærede mål er at fremme homøopatiens udbredelse. Det borger desværre ikke for deres studiers objektivitet.

Vand med hukommelse

Uanset hvordan man vender og drejer det, så har homøopatien ifølge Markus Herrmann alligevel en virkning. Men kan det ligge i de dyrebare dråber i apotekerens flasker, der er så fortyndede, at man ikke mere kan spore de oprindelige stoffer i dem?

»Homøopater plejer at sige, at vand har en hukommelse,« fortæller Dr. Herr­mann.
»Men det er blot en hypotese, en måde at forklare det på, som endnu ikke kan forklares.«
Ikke mindst her ser den alternative medicins mange kritikere rødt. En af dem er Klaus-Dietrich Bock, professor i medicin ved Duisburg-Essen Universitet.

»Selvfølgelig ville virkningen kunne bevises – hvis den fandtes,« lyder det alvorligt fra professor Bock. Set fra hans videnskabelige synspunkt er tidens tyske knæfald for den alternative medicin en katastrofe for medicinen:

»Den videnskabelige medicin går ud fra, at sygdomme har naturlige kropslige eller psykiske årsager, som kan udforskes og behandles med rationelle metoder. Det er hele vores grundlag.«

I Klaus-Dietrich Bocks øjne er det derfor direkte farligt for medicinen, hvis vi tillader ufunderede præparater og metoder:
»Vi må gøre op med disse teorier, præcis ligesom kemikere i tidens løb har gjort op med alkymien og astronomer med astrologien,« siger han og advarer mod, at fremtidens medicinstuderende ellers vil få svært ved at skelne mellem videnskabelig medicin og pseudovidenskabeligt bondefangeri – de fleste tyske universiteter underviser faktisk allerede i alternativ medicin, herunder udbyder en tredjedel af landets medicinske fakulteter homøopati som valgfag.

Patienten i centrum

Syddansk Universitet tilbød som det første medicinstudium i Danmark et valgfrit kursus i alternativ medicin i to semestre i 2007. Men kurset havde kun få deltagere og blev derfor indstillet, fortæller professor Helle Johannessen. Hun har siden slutningen af 1980’erne beskæftiget sig med forskning i alternativ medicin, og det har til tider været sejt – næsten alle danskere har nemlig en stejl holdning til alternativ medicin, enten for eller imod.

Hun ser to modsatrettede tendenser i tiden:
»På den ene side er der stigende krav til, at medicinen skal påvise sin virkning. Her står de fleste alternative behandlingsformer temmelig dårligt. På den anden side har vi oplevet, at den naturvidenskabelige medicin har været meget succesfuld over for livstruende folkesygdomme som lungebetændelse og hurtig kræftdød. Men i dag oplever vi en stigende pukkel af kroniske sygdomme som for eksempel astma, høfeber, depression, forhøjet blodtryk,« lyder det fra professoren:

»Ved denne slags sygdomme har konventionel medicin ofte bivirkninger på lang sigt, og der er ikke fundet egentlige behandlinger. Derfor er der et kæmpe potentiale for alternativ medicin på disse områder.«

Helle Johannessen ser pragmatisk på, at den alternative medicin ofte halter i de videnskabelige test.

»Skal vi først og fremmest hjælpe folk, der lider, eller skal vi stå på videnskabens grund?«
Og hun svarer selv:

»Sundhedssystemet er jo ikke et rent videnskabeligt system. Masser af ting i behandlingssystemet er ikke baseret på evidens, men på erfaring. Hvis man som læge har erfaring med, at homøopati virker, så løser man sin hovedopgave – nemlig at hjælpe patienten – bedst muligt ved hjælp af dette,« mener Helle Johannessen.

»Desuden er der masser af danske læger, der holder døren på klem for det alternative – om
end mere i det skjulte end i Tyskland. Men selvfølgelig skal vi ikke åbne op på fuldt gab. Vi skal nødigt derud, hvor læger laver krystalhealing.«

Konsultation tager tid

Under alle omstændigheder ser de alternative behandlinger ud til at være kommet for at blive. Derfor bør den etablerede lægeverden spørge sig selv, hvad den kan lære af den alternative medicins succes, mener professor Markus Herrmann.
»I det almindelige sundhedssystem får patienterne for det meste blot en kort konsultation hos en læge, der knap nok kigger op fra sin skærm, men efter fem minutter udskriver en recept. Det er et meget dårligt grundlag for et behandlingsforløb.«

Ifølge Markus Herrmann er den alternative medicins læge-patient-forhold ikke blot langt stærkere. Den tager sig også tid til at se hele personen og vurdere, hvad der ligger bag sygdommen.

»Dermed maner alternative behandlinger som homøopati til bevidsthed om sygdommen og symptomerne, men også til balance og besindighed. Den konventionelle medicin går derimod kun efter at fjerne de umiddelbare symptomer, og dermed lægger den op til en mere passiv indstilling fra patientens side.«

Om den alternative succes i homøopatien også ligger i de fortyndede dråber, eller om den virkelig kun skyldes lægens og patientens store opmærksomhed på sygdomsforløbet og den syges tro på dråbernes helende kraft – det står indtil videre hen i det uvisse. 

Se, hvad vi ellers skriver om: #sundhed, #sygdom, #medicin, #behandling og #smerte