Tip: Sæt din egen produktion af spirer i gang

Der findes masser af frø og korn i dine skuffer, der kan spire – de sover bare.

Bring køkkenskufferne til live

Hvis du vil dyrke dine egne spirer, så prøv følgende.

  1. Bank huller i låget af et syltetøjsglas, og fyld det cirka ¼ del op med sesamfrø, solsikkekerner, græskarkerner, linser, hvedekorn, quinoa, spelt eller mungbønner og fyld glasset med vand.
  2. Lad frøene trække natten over og hæld vandet fra. 
  3. Stil syltetøjsglasset på hovedet, så eventuelt overskydende vand kan dryppe ud af hullerne i låget. 
  4. De næste cirka 5 dage skal du skylle spirerne to gange om dagen med koldt vand.
  5. Vupti vær så god at spis – friske spirer.

Bemærk at ikke alle frø kan spires og spises. Tjek altid om det er en spiselig sort, før du sætter tænderne i spirerne. Spirer fra kikærter skal for eksempel koges mindst tre minutter før de kan spises ellers kan de give fordøjelsesproblemer.

Se, hvad vi ellers skriver om: #salat, #køkkenhave og #kerner