Annoncørbetalt indhold fra Vins de Provence

Test dig selv og din vinviden: Hvad ved du om vinene fra Provence?

Hvis der er noget område i Frankrig, der rimer på rosévin, så er det Provence, som også regnes for at være landets ældste vinområde. Og rosé som genre er absolut ikke et midlertidigt modelune – de friske, frugtige vine har en lang historie bag sig.

Provence er Frankrigs ældste vinområde

Vi skal hele 2600 år tilbage i tiden for at finde begyndelsen på Provence som vinområde. Fønikerne, som dengang herskede i middelhavsområdet, tog vinstokke med til Marseille, og i løbet af de følgende århundreder – og den efterfølgende etablering af Romerriget – blev vindyrkningen udbredt til den øvrige del af Frankrig. I dag strækker området sig over cirka 200 kilometer fra vest til øst med Middelhavet mod syd og alperne mod nord. Landskabet er således præget af et varieret terræn, som veksler lige fra sandfyldte strande til vulkanske, kuperede bjergkæder længere inde i landet. 

Rosévin er ikke noget nyt begreb

Rosévin er meget moderne i disse år takket være friskheden og referencerne til den afslappede livsstil, den ofte forbindes med; men det betyder ikke, at rosé som genre er noget nyt fænomen. Vinene helt tilbage i antikken var typisk meget lyse i farven, for man arbejdede slet ikke på samme måde med lagring og farveudtræk med videre, som vi kender det i dag – druerne blev presset, gæret og drukket. Voilà!

I middelalderen blev disse vine i Frankrig omtalt som clairet eller claret, og i 1680 ser man leksikografen César-Pierre Richelet bruge ordet ‘rosé’ til at beskrive en vin i en af sine første franskordbøger. Med andre ord er der ikke noget nyt over rosé som begreb, om end genren nyder mere opmærksomhed nu end nogensinde før.  

Provence er inddelt i 3 overordnede beskyttede oprindelsesbetegnelser

At hele 96 procent af al Vins de Provence rosé har en beskyttet oprindelsesbetegnelse (AOP/AOC), vidner om, at fokus på kvalitet vægter meget højt i området. Vinene fra Provence har 3 overordnede beskyttede oprindelsesbetegnelser. 

 

  • Coteaux d’Aix-en-Provence
  • Coteaux Varois en Provence
  • Côtes de Provence med 5 geografiske underbetegnelser:
    • Côtes de Provence Fréjus
    • Côtes de Provence La Londe
    • Côtes de Provence Notre Dame des Anges
    • Côtes de Provence Pierrefeu
    • Côtes de Provence Sainte-Victoire 

Den vestligste del er Coteaux d’Aix-en-Provence, centralt finder man Coteaux Varois en Provence, og længst mod øst finder man Côtes de Provence. Fælles for dem alle er, at vinene fra disse appellationer undergår strenge kvalitetskrav for at sikre, at det altid er en fornøjelse at få en Vins de Provence rosé i glasset. 

Rød- og hvidvin må ikke blandes

»Der er rødvin, og så er der hvidvin, og hvis man blander dem, får man rosé,« siger den fordrukne Erik i satireprogrammet Rytteriet. Det stemmer dog langtfra overens med virkeligheden, for en Vins de Provence rosé må ganske enkelt ikke produceres på denne måde. Det er tilladt at anvende grønne druer i produktionen, men man må ikke tilsætte færdig hvidvin til en Vins de Provence rosé. 

Overordnet set er der 2 måder at producere Vins de Provence rosé på: 

  • Den ene er en såkaldt koldmaceration, hvor druerne afstilkes og knuses, hvorefter de trækker i 2-20 timer ved 10-14 grader for at udtrække farve- og smagsstoffer til vinen, hvorefter mosten presses. 
  • Den anden metode er  ”direkte presning”, hvor man får druerne ind på vineriet og presser dem nænsomt med det samme. Disse vine bliver typisk lysere i farven end dem, hvor en koldmaceration har fundet sted. Man arbejder med en farvenuancer på 6 trin fra lysest til mørkest: fersken – melon – mango – grapefrugt – mandarin – ribs. 

Vins de Provence rosé er smagen af røde bær og friskhed

Farven er ikke det eneste, der karakteriserer områdets rosévine. De forskellige duft- og smagsaromaer spiller naturligvis også en vigtig rolle. Typisk kan man finde noter af citrusfrugt i form af eksempelvis pomelo og citron. Eksotisk frugt såsom passionsfrugt og mango er ligeledes kendetegnende for Vins de Provence rosé, og sidst – men ikke mindst – har vinene noter af røde bær, især ribs, jordbær, hindbær og kirsebær. Vinene byder typisk også på et blomstret strejf af forskellige hvide blomster, hvidtjørn, fennikel og anis. 

I munden kan man forvente rosévine med lige dele friskhed og cremet fylde. Den delikate syre trækker mundvandet frem og giver en saftig oplevelse. I mere sjældne tilfælde kan man også støde på Vins de Provence rosé lagret på fad. I så fald vil man også kunne finde noter af vanilje, tørret frugt og varme krydderier. 

 

Rosé og picnic er det oplagte makkerpar på en god sommerdag.

Vins de Provence rosé kan nydes i mange forskellige sammenhænge

Vins de Provence rosé er for mange ensbetydende med sol, sommer, hygge på terrassen, i haven eller på stranden. Det giver god mening, for med sin friskhed, delikate frugtighed og blide tanninstruktur er Vins de Provence rosé særdeles behagelig at drikke, som den er eller sammen med snacks eller et let måltid; men anvendelsesmulighederne slutter ikke dér. Vins de Provence rosé er ligeledes en oplagt ledsager til en lang række af forskellige køkkener og råvarer, eksempelvis fisk og skaldyr, vegetarretter, salater og trendy og komplekse retter. En Vins de Provence rosé akkompagnerer på elegant vis mange forskellige typer af mad uden at overdøve den, og derfor er den også et oplagt valg, når der er mange forskellige ting på bordet samtidig. 

Vins de Provence rosé udgør mere end 90 procent af produktionen i området

Det er ikke så mærkeligt, hvis rosévin er det første, du tænker på, når samtaleemnet er vin fra Provence. Vins de Provence rosé står for hele 90 procent af den samlede produktion i området, mens rød- og hvidvin står for de resterende henholdsvis 5 og 4 procent. 

Og det er ikke kun lokalt i området, at rosévin dominerer. Med en gennemsnitlig årlig produktion på mere end 150 millioner flasker Vins de Provence rosé er Provence den største producent af rosévin i Frankrig. På verdensplan står området for 4,3 procent af verdens roséproduktion. På verdensplan er det ligeledes unikt, at Provence har dedikeret en så stor andel af sin samlede produktion til netop rosé. 

Provence nyder godt af 2700-3000 solskinstimer i løbet af året svarende til minimum 112 fulde døgn(!) med sol hvert år.

Provence har et optimalt klima til vindyrkning 

Skal man beskrive klimaet i Provence på én måde, må det være: masser af sol. Middelhavsklimaet er karakteriseret ved et konstant og pålideligt klima uden stor risiko for udsving i løbet af vækstsæsonen. Vinstokkene i Provence nyder godt af 2700-3000 solskinstimer i løbet af året svarende til minimum 112 fulde døgn(!) med sol hvert år. Nedbør er sjælden og falder primært uden for vækstsæsonen, hvilket minimerer risikoen for svampesygdomme. Det samme gør sig gældende for de vinde, der blæser gennem de provencalske vinmarker. Den mest kendte er mistralen, som ligeledes er med til at sikre et  tørt miljø i vinmarkerne med lav risiko for sygdomme. 

Det faktum betyder, at der er gunstige forhold for vindyrkning uden brug af sprøjtegifte. På nuværende tidspunkt er 20 procent af arealet økologisk dyrket, og der kommer hele tiden flere økologisk certificerede producenter til. 

Pas på med at servere rosévinen for kold, for så dræber og drukner du smagene i vinen. Rosévin skal drikkes kølig,  hvor temperaturen bør være mellem 7 og 10 grader.

Primære druesorter, du skal kende i Provence

De primære druesorter til fremstilling af Vins de Provence rosé er grenache, cinsault, syrah, carignan og mourvèdre. Hver især komplementerer de hinanden. Nogle bidrager med fyldige frugtaromaer, andre med et floralt strejf, og nogle afgiver mere farve til mosten såvel som tanniner. Minimum halvdelen af en Vins de Provence rosé skal udgøres af én eller flere af de primære druesorter. Supplerende sorter, som anvendes i mindre grad, er cabernet-sauvignon, carignan, barbaroux og calitor. De grønne sorter, som altså også godt må udgøre en mindre del af blendet, er clairette, sémillon, ugni blanc og rolle. Når vi taler om vin lavet inden for en af Provences appellationer, må der maksimalt være 4 gram restsukker i vinen. Med andre ord skal den være tør i udtrykket. 

For vinelskere er det oplagt at lade Provences vinrute vise vejen gennem landskabet, hvad enten turen sker i bil, på cykel eller til fods.

Provence er en fantastisk turistdestination for vinelskere

Vins de Provence rosé er ikke alene oplagt at nyde på terrassen herhjemme – det er mindst lige så fantastisk at opleve den i de omgivelser, den kommer fra. Med det stabile klima og mange solskinstimer er det svært at bevare sit dårlige humør, når man bevæger sig gennem Provences smukke, kuperede terræn med udsigt til det azurblå hav i horisonten. For vinelskere er det oplagt at lade Provences vinrute vise vejen gennem landskabet. Med sine i alt 440 kilometer fra Nice til marskområdet Camargue kræver det dog et længevarende ophold at gå igennem det hele, for ruten er fyldt med vinproducenter, skønne overnatningssteder, spiseoplevelser, guidede ture i vinmarkerne, smagninger og meget mere. Udvalget er særdeles mangfoldigt og omfavner alt fra en simpel frokost med charcuteri og baguette og et køligt glas Vins de Provence rosé til trestjernede michelinoplevelser.

Alt dette kan man læse mere om på routedesvinsdeprovence.com eller downloade den gratis app ”Destination Vins de Provence”, som kan downloades til både Android og Apple. Appen er på engelsk.

Læs mere om