Der er nu udviklet et nyt sprog som bruges til at beskrive honningens smag
Danmarks Biavlerforening har i samarbejde med ph.d.-studerende Sandra Stolzenbach fra Sensorisk Videnskab ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet udviklet et sprog, der kan bruges til at beskrive honning ud fra blandt andet smag, så det er lettere at skelne mellem de forskellige typer af honning.
Blomsternes pollen er afgørende for smagen
»Faktisk er der lige så mange forskellige smage inden for honning, som der er blomster, fordi de enkelte blomsters pollen er altafgørende for honningens smag,« fortæller Sandra Stolzenbach, der til projektet fik indsamlet honning fra mange forskellige lokaliteter i Danmark. Honningen blev derefter sensorisk bestemt af trænede smagseksperter, det vil sige - de fastlagde, hvilke smagsegenskaber de forskellige honninger havde.
Honningerne blevet derefter undersøgt på et ’honninglaboratorium’ i Tyskland, der er specialiseret i at skelne de forskellige pollen i honningen, og ud fra analyserne blev honningerne klassificeret som for eksempel rapshonning eller kløverhonning.
Kløverhonning fra Aabenraa og Lemvig smager forskelligt
»Honningerne har hver især unikke smagsegenskaber i forhold til deres oprindelsessted. Men selv inden for den samme type honning, kan der være lokale forskelle. For eksempel indeholder kløverhonning fra Aabenraa mange frugtagtige smagskomponenter som hyldeblomst og abrikos, mens kløverhonning fra Lemvig til gengæld smager mere i retning af rosin. Forklaringen er, at andre lokale blomster end lige kløver har sat sit præg på smagen,« fortæller hun.
