Svinene skal have det bedre
Hvordan er vores forhold til grisen?
Traditionelt er svin forbundet med noget beskidt og giver negative associationer. Vi kender vendinger som »dit dumme svin« og billedet af svin, der er smurt ind i mudder. Vi kan sammenligne menneskers holdning til svin med den holdning, de har til andre dyr. Man taler om den socio-zoologiske skala, som gengiver det hierarki, vi ubevidst placerer dyrene i. Ser vi på landbrugsdyr, er kvæg øverst på listen, mens fjerkræ er nederst. Svin er et sted imellem, fordi de ikke har pels, og fordi de er forbundet med noget snavset. Men svin ligger højere på skalaen end tidligere, fordi vi er blevet klar over, at de ligner os mennesker og er kloge. Vi bruger dem til forsøg med menneskets centralnervesystem og eksperimenterer med hjertetransplantationer fra grise til mennesker. Man skal heller ikke tage fejl af, at film som komedien Babe – den kække gris har haft betydning for, at vi synes, at grise er søde og kloge.
Dyrenes rangorden
Mennesker rangerer ubevidst dyr efter, hvor nyttige, smukke og søde de er. Dette kan man udtrykke i form af en såkaldt socio-zoologisk skala, som ændrer sig over tid og kan variere mellem forskellige kulturer. Den socio-zoologiske skala i dagens Danmark ser nogenlunde sådan ud:
1. Menneskeabe2. Tiger3. Hund4. Kat5. Svane6. Ko7. Gris8. Høne19. Fisk10. MusKilde: Peter Sandøe
Hvordan trives den danske gris i forhold til andre dyr i landbruget?
I medierne hører vi ofte om problemer i den danske svineproduktion. For eksempel sager om skuldersår og halekuperinger. Der er uden tvivl en række problemer, vi bør løse i forhold til svins velfærd. Men generelt har grise det efter min opfattelse hverken værre eller bedre end andre landbrugsdyr. Det store fokus på svin i medierne skyldes blandt andet, at svins problemer rent fysisk er meget synlige og nemme at vise frem. For eksempel er det et stort problem i kvægproduktionen, at køer hår dårlige klove. Men det er sværere at se kvægs klovsygdomme end skuldersår hos søer.
Hvilke problemer med grisens velfærd bør vi løse?
Reglerne for konventionel svineproduktion tager ikke nok hensyn til grisens mulighed for at udfolde sig. Slagtesvin har ikke nok plads at bevæge sig på, og det er tilladt at holde en so fikseret, når den har unger. Den ligger i en såkaldt fareboks og kan ikke bevæge sig i perioden, hvor ungerne dier. Det er synd. For en so har behov for at bevæge sig for at passe sine smågrise. En so bør på intet tidspunkt være låst fast. En anden type problem handler om, at mange svineproducenter ikke overholder reglerne. Heldigvis er det min oplevelse, at svinebranchen er blevet mere åben om problemet og selv forsøger at rette op på det.
Hvordan løser vi problemerne?
Problemstillingerne er vanskelige, for den danske svineproduktion er presset. Dels er der for øjeblikket en økonomisk krise med historisk lave priser på svinekød. Dels spiller den internationale konkurrence en stor rolle for dansk svineproduktion. Strammer vi reglerne for meget, vil en stor del af produktionen flytte til udlandet, og så er der ikke vundet dyrevelfærd. For problemerne er mindst lige så store uden for Danmark. Derfor bør vi så vidt muligt fastsætte kravene til svineproduktion på et internationalt niveau. En anden del af løsningen ligger hos forbrugerne og butikkerne. I dag er der et stort og bredt udbud af for eksempel økologiske æg og mælk. Det er der ikke, når det kommer til svinekød. Hvis butikkerne bød på flere af disse produkter, ville langt flere forbrugere end nu givetvis være med til at fremme dyrevelfærden i de danske svinestalde.
Hvordan har den danske gris det i dag i forhold til tidligere?
Den har det bedre i dag end for bare ti-tyve år siden. For ti år siden var soen fikseret hele tiden, og slagtesvin havde blandt andet ikke krav på halm som i dag. Før udviklingen af den moderne produktion havde en besætning færre svin, og de færdedes mere frit. Til gengæld var man mindre opmærksom på sygdomme og korrekt fodring. Den moderne produktion er meget effektiv, men belaster også søerne, fordi de har mange flere unger end tidligere.
Hvordan har den danske gris det i forhold til grise i andre lande?
Sverige og Norge har strammere regler for svineproduktion, og derfor har grisene bedre forhold. Men Danmark har også en større svineproduktion, som er mere presset af konkurrence. I europæiske lande med stor svineproduktion som Tyskland og Holland har grisene det på ingen måde bedre end herhjemme. USA og Asien har ikke mange regler for svineproduktion, og svinene har det generelt dårligere end i Europa.
Hvordan tror du, den danske gris vil trives i fremtiden?
Jeg ser positivt på grisens fremtid, hvis reglerne gradvist bliver strammet, og vi får en større omsætning af alternativt produceret »dyrevenligt« svinekød. Jeg tror, at svineproduktionen flytter sig i den rigtige retning, men det er selvfølgelig en udvikling, der kommer til at tage tid.