Svært at læse etiketter

Af og til kan etikketterne på slagtervarer være ulæselige. Hvad vil Coop gøre ved det?
?

Jeg har været i rigtig mange Coop-butikker, hvor etiketterne i slagterafdelingen er svært læselige. Det drejer sig om feltet med: Født i - opvokset i - slagtet i. Slagterens oplysninger står altid trykt oven i den fortrykte tekst, hvilket gør det stort set ulæseligt. Det må være en forholdsvis simpel sag at justere maskinerne, så den oplysende tekst står under den fortrykte tekst.

Finn Pleidrup, Beder

Svar fra Per Hansen

Vi er bestemt ikke uenige om, at de informationer, som trykkes på etiketterne, skal være læsbare. Derfor vil jeg bede vores slagterkonsulenter om at besøge butikkerne i den kommende tid med henblik på at få justeret pakkemaskinerne, så etiketterne igen kan læses. 

Per Hansen er food- og nonfoodchef i SuperBrugsen, hvilket betyder, at han har det overordnede ansvar for sortimentet i Coop mange SuperBrugsen-butikker. 

Se, hvad vi ellers skriver om: #indkøb, #mad, #kød, #coop, #svinekød, #supermarked og #aftensmad