Spis grove grøntsager
Madpyramiden er ikke en slankemodel, men den bliver en slankemodel, når vi kombinerer den med at spise efter sultfornemmelsen og begrænse mængderne, forklarer Per Brændgaard. Madpyramiden fortæller om mængdeforhold og proportioner. Den har en god grafisk form, de fleste kender den og forstår budskabet om at spise mest fra bunden med de grove grøntsager, mener Per Brændgaard.
Vægttab med nydelse
Selvbestemmelse og nydelse er vigtige ingredienser i behandlingsprogrammet i DGI-byen, hvor første hold begynder den 2. maj 2011.
”Vi har lavet et forløb, der er kombineret af små skridt, mindfulness og motion, for eksempel aqua-aerobic og Zumba, der passer til overvægtige. Der lægges vægt på indre regulering og respekt for den overvægtige som et frit, meningsfyldt menneske,” siger Per Brændgaard.