Stress er et urinstinkt
Vores krop er en sofistikeret maskine. Men vores stressmekanismer, kroppens nødberedskab, er slet ikke gearet til den vestlige verdens pulserende og psykologisk komplekse liv.
- Stress er et urinstinkt, der er udviklet til at give dig uanede kræfter, når du pludselig står over for en glubsk løve.
- Stress får hjertet til at pumpe hurtigere og blodtrykket til at stige og pumper ekstra energi til vores muskler, så du kan tage benene på nakken, når løven viser sig.
- Sanserne skærpes, og du tænker mere klart. Langsigtede byggeprojekter sættes på vågeblus, for det giver ingen mening at bruge energi på at reparere væv, få ægløsning eller bekæmpe en rungende hoste, hvis du alligevel ligger død på savannen om et øjeblik.
- Alle disse reaktioner er glimrende, hvis du kun har brug for dem i tre minutter – men hvis din krop konstant er i højeste beredskab, fordi du er kronisk stresset, så er det en katastrofe for dit helbred og en selvskreven invitation til bedemanden.
Stresshormoner virker ødelæggende
Det er ikke stress i sig selv, der slår dig ihjel. Men stress forværrer alt det, der gør.
- Det forhøjede blodtryk giver dig hjertesygdomme, og
- fordi din krop har tilsidesat byggeprojekter, er dit immunforsvar svagere, ligesom fertiliteten og væksten nedsættes.
- Du bliver lettere forkølet, får dårlig ryg, har større risiko for at få diabetes,
- dine blodårer forstoppes, knoglerne udhules, og
- risikoen for hjerteanfald forøges.
De stresshormoner, hjernen udsender, der på kort sigt får dig til at tænke klart, skader nervesystemet, ødelægger hjerneceller, fremskynder hjernens ældning og øger risikoen for depression og Alzheimers, hvis de bliver i blodbanen.
Hjernen tror, psykologisk stress er så virkeligt som at flygte fra et rovdyr
Den amerikanske neurolog og biolog Robert Sapolsky har fordelt de sidste tre årtier mellem laboratoriet på Stanford University i Californien og Kenyas savanne, hvor han studerer bavianer. I begge tilfælde er stress omdrejningspunktet, men for tiden bruger han det meste af sin tid på at dissekere stressens anatomi.
»Alle kroppens stressreaktioner er gode på kort sigt, men vi mennesker er så psykologisk sofistikerede, at du kan overbevise din hjerne om, at psykologisk stress er lige så virkeligt, som hvis du løb fra et rovdyr,« siger Robert Sapolsky.
