Spis kedeligt, så spiser du ikke for meget

Spis husmandskost og bliv slank, spis havregrød, kartofler, rugbrød og kål

Spis kedeligt. Spis havregrød, kartofler, rugbrød, kål og kun en lille smule fisk eller kød. Djærv og jævn mad, som landbrugets husmænd levede af for 50 år siden.

Det er ernæringsekspert Per Brændgaards madråd til dem, der gerne vil tabe sig.

Der er noget rigtigt i det gamle ordsprog om, at sult er det bedste krydderi, siger ernæringsekspert Per Brændgaard, der også bringer et andet og glemt mundheld op til overfladen: »Spis ikke, til du er mæt, men spis, til du ikke længere er sulten.«

Vi spiser ikke for fedt, vi spiser for meget

Danskerne er blevet gode til at undgå fed mad. Det kan man læse af tabellerne i de store landsdækkende kostundersøgelser fra Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning og Fødevaredirektoratet).

Alligevel bliver vi federe. Sandsynligvis spiser vi alt for meget, mener Per Brændgaard, der har erfaring som vejleder for mennesker, der gerne vil tabe sig.

»Mange tror fejlagtigt, at de må spise hele tiden, for ellers falder stofskiftet, og forbrændingen går trægere. Det er en sejlivet teori, fordi den spiller så godt sammen med lysten til at spise, som vi mennesker har nærmest hele tiden.

Du kan fordele din mad på seks måltider i stedet for tre. Du bliver dermed ikke så sulten mellem hovedmåltiderne, at du kommer til at proppe dig. Men problemet med mellemåltider er ofte, at vi spiser mellemmåltider uden at gøre hovedmåltiderne tilsvarende mindre, og så tager vi på. Vi har ikke forstået, at hovedmåltidet skal blive mindre, når mellemmåltiderne øges,« siger han.

Flot mad kan føre til overvægt

»Parolen, at mad skal være så afvekslende og velsmagende som muligt, er en stor fare.«

Det sagde Danmarkshistoriens første sundhedsapostel, Mikkel Hindhede. Per Brændgaard giver ham ret. Når vi har præsteret længe i køkkenet for at frembringe fantastisk hverdagsmad og flere retter, kommer vi måske til at spise for meget. Tager vi derimod en aften med grød, er risikoen mindre.

Den spartanske Mikkel Hindhede, landmandssøn fra Vestjylland, tog i 1888 den fineste medicinske embedseksamen, der var set i over 30 år. Mikkel Hindhede gjorde op med tidens herskende teori, der anbefalede rigelige mængder af kød, mælk og æg. Han forsvarede med næsten religiøs ildhu sin barndoms grød, brød og kartofler. Hans knaphedsideologi passede ideelt til behovet for at brødføde en voksende, forarmet arbejderklasse, og Hindhede fik regeringens opbakning.

Hindhedes æra kom til at kaste lange grå skygger ind over den officielle husholdingspolitik i mange årtier. Ikke mindst den offentlige bespisning blev influeret af forkærligheden for margarine og kornprodukter og lider stadig under det hvidkitlede nøjsomhedsspøgelse. Men Hindhedes minimalisme dur alligevel, hvis vi vil undgå nogle af de livsstilssygdomme, vi i dag må slås med, mener Per Brændgaard.

Impulser og indtryk på tallerkenen får os til at spise selv om vi er mætte

Vi skal ikke lave vores hverdagsmad så festlig som muligt. Tværtimod. Måske skal vi nøjes med, at mad bare skal smage godt nok, mener Per Brændgaard.

»Variation i mad bliver nemt et tveægget sværd. Variation, former og farver får os til at spise større mængder og driver kalorieindtagelsen op, mens det modsatte, sensorisk monotoni i det enkelte måltid, holder det samlede kalorieindtag nede,« siger han. Vi spiser og spiser fra den lækre buffet, vi stopper ikke selv om vi bliver mætte, fordi vi hele tiden får impulser til at spise mere.

Lær at spise minimalistisk

Her er Per Brændgaards tip til at spise minimalistisk i hverdagen

• Spis din varme mad i kantinen om dagn, og tag et par rugbrødsmadder om aftenen
• Spis "morgenmad" om aftenen. Spis for eksempel havrefras eller havregryn med mælk
• Tag en ugentlig grøddag
• Skru ned for kødet og op for kartoflerne
• Spis krydrede kålretter

HAVREGRYN ER KULTUR.

Havregryn er valset, hel havre. Produktet blev oprindeligt fremstillet til at lave havregrød af, men mange foretrækker at spise rå havregryn med mælk og ofte enten sukker eller rosiner.

Det hævdes, at fremstilling af festsange og spisning af rå havregryn er de eneste ting, som er danskernes helt særlige bidrag til verdenskulturen.

Under alle omstændigheder er havregryn tilberedt eller rå et sundt og mættende fødemiddel.
Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi

GROVE GRØNSAGER.

Der er mange, der ikke får nok af de grove grøntsager, for eksempel kål, i hverdagen.

Det er ellers til at få fat på. I vintermånederne bugner supermarkederne af forskellige typer af kål og andre grove grønsager.

Måske tænker du kun på hvidkålsrouletter eller kogt blomkål, når du tænker på kål. Men kål kan bruges i mange forskellige retter.

Kål smager godt i wokretter, men også i salater, hvor kålen er snittet fint det er godt til frokost og i madpakken i en lille plasticbeholder.
Kilde: Fødevarestyrelsen