Sovepillerne bliver en vane

Hver fjerde på sovemedicin har på et tidspunkt taget medicinen i længere tid end den anbefalede periode på to uger Ordet »komfort« får ny betydning, når man kigger på fortidens udgaver af det møbel, du tilbringer en tredjedel af dit liv i

Omkring 290.000 personer tog sidste år receptpligtig sovemedicin.

Medicinen kan være stærkt vanedannende, og derfor lyder anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen, at man kun skal bruge sovemedicin i maksimum to uger. Men knap hver fjerde medicinbruger har på et tidspunkt overskredet denne periode, viser nye tal fra FDB Analyse.

Birgit Toft, som er lægemiddelkonsulent ved Institut for Rationel Farmakoterapi, har haft fokus på en målrettet indsats mod vanedannende medicin i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Hun har erfaring fra Region Midtjylland, hvor man har haft succes med at indskærpe omstændighederne, når der bliver udskrevet sovemedicin. F. eks. må man ikke få udskrevet sovemedicin over mail eller telefon.

»Hvis man går ud over den anbefalede tid på to uger, har man svært ved at undvære medicinen, fordi afhængigheden begynder at vise sig. Og mange oplever, at de skal have mere og mere medicin for at falde i søvn. Afhængigheden viser sig ved abstinenser, som kan blive så voldsomme, at man tror, at man bliver sindssyg fra den ene dag til den anden.

Det, man har taget dem for at undgå, vælter frem som abstinenser, f. eks. angst, uro og søvnløshed.« Birgit Toft mener dog ikke, at man skal udstede et generelt forbud mod sovemedicin, men man må gerne reflektere over sit forbrug, siger hun.

»Søvn er ikke beregnet til at skulle reguleres af kemi. Det, der er guldkuren, er at ændre på sine søvnvaner.« Tal Om årSagen. Man kunne foranlediges til at mene, at visse læger måske er for ukritiske og for rundhåndede ved receptblokken, når de ordinerer sovemedicin over en længere periode. Men patienterne bærer også en del af ansvaret, mener overlæge og klinisk forskningslektor, dr. med. Poul Jennum, Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital:

» Min erfaring som læge siger mig, at når folk kommer og klager over en ting, så er det ofte noget andet, de har i baghovedet.

Der kan være familiemæssige problemer, der kan være en masse andre ting, vi ikke umiddelbart ser. Vi har 10-15 minutter med hver patient, vi kan ikke gennemskue alt. Men i en langvarig behandling skal patienten også spørge sig selv: Er medicinen noget, jeg synes, jeg skal have? Er det nødvendigt, at jeg får det og bliver ved med at få det? Er der noget, jeg kan ændre i mit liv?« Ifølge Anne Mette Dons, kontorchef for Sundhedsstyrelsens enhed for Tilsyn, så ligger en stor del ansvaret for, at patienten kommer sikkert igennem en sovemedicinsbehandling, dog hos lægerne.

»Generelt skal man ikke give sovemedicin. Ud over lægens pligt til at oplyse om afhængighed, så er det almindelig god lægegerning at tale med patienten om alternativer til sovemedicinen og om, hvad årsagen til søvnløsheden er.« For lægernes vedkommende mener Poul Jennum, at man skal være opmærksom på, at en lang række andre terapier end sovemedicin også er gunstige. Og det har lægerne en forpligtelse til at forklare patienterne. Lægerne bør være kritiske ved receptfornyelse.

»Som læger skal vi blive bedre til at følge op på vores patienter og se, om behandlingen overhovedet har nogen effekt.« Han påpeger desuden, at sovemedicin ingen helbredsmæssig effekt har på de symptomer, folk tager den imod - på længere sigt.

»Blodtryksregulerende og kolesterolsænkende medicin har en effekt, man kan måle. Det har sovemedicinen ikke.«

Se, hvad vi ellers skriver om: #forbrug, #sundhed, #helbred og #medicin