Solcentre: Bedst chance for sol i Holstebro

Danskerne bruger ikke solcentrene som før i tiden, men en kraksøgning viser, at solcentrene bestemt ikke er forsvundet. Nedenunder kan du se hvilken af Danmarks 20 største byer, der har bedst mulighed for sol.

Sådan gjorde vi

Det er svært at finde en endelig opgørelse over, hvor mange solcentre der findes i Danmark, og hvor disse ligger. Beregningen ovenfor er lavet ud fra kraksøgninger på solcentre i de forskellige byer, og derefter er det holdt op imod befolkningstallet i byen ifølge Danmarks Statistik. 

Holstebro har flest, men vejlenserne søger mest

Selvom Holstebro har flest solcentre pr. indbygger, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de tager voldsomt meget sol. 

På hjemmesiden Dinsol.dk er mange af de danske solcentre repræsenteret, og ifølge tal fra hjemmesiden er vejlenserne dem, der oftest søger efter nærmeste solcenter.

Helt i toppen ligger Vejle, København S og Aarhus C i nævnt rækkefølge, mens Holstebro i den sammenhæng først kommer ind på en 11. plads.

Se, hvad vi ellers skriver om: #hud, #kræft og #sol