Annoncørbetalt indhold fra Vins de Provence
vin

Smagen af Provence – 5 sommerlige retter, hvor rosévin er det perfekte match til

Vins de Provence rosé er ikke alene skøn, som den er, på terrassen, i haven eller på stranden. Den er også en strålende ledsager til mad, hvad enten vi taler lette salater eller mere krydret og eksotisk mad. Her kigger vi nærmere på 5 konkrete retter, som passer strålende sammen med rosé.

Rosé er lig med afslapning, god stemning og hyggeligt samvær

Rosé er på mange måder blevet synonym for ikke at tage tilværelsen mere alvorligt end højst nødvendigt. Rosé er lig med afslapning, god stemning og hyggeligt samvær. Alle disse kvaliteter og gode stunder kan tilmed forlænges, for der er intet i vejen for at invitere din Vins de Provence rosé med til bords. Det er der flere gode grunde til. Blandt andet er rosé et oplagt valg, når der er mange forskellige serveringer på bordet og mange forskellige smagspræferencer at tilfredsstille rundt om bordet. 

Det skyldes, at Vins de Provence rosé formår at spille på flere forskellige tangenter. For det første er der syrligheden og de friske frugtnoter, som især er med til at rense munden og friske den op mellem hver bid. Dernæst er der de krydrede undertoner, som kan fremhæve visse retters ditto, hvad enten de kommer fra krydderurter eller varme krydderier. Slutteligt må man ikke glemme den cremede struktur, som er med til at omfavne maden, man spiser. 

Flere bud på retter, der matcher et glas rosévin

Fisk og skaldyr er oplagte at parre med Vins de Provence rosé, og det samme gør sig gældende for salater og grøntsagsdominerede retter; men også mere komplekse retter eller retter med et asiatisk strejf af soja, fiskesauce, chili og koriander fungerer enestående med de aromatiske og friske rosévine. Med det på plads kan vi komme i gang med at kigge nærmere på nogle konkrete bud på retter, som fungerer strålende med et køligt glas Vins de Provence rosé. Velbekomme!

Salade niçoise er indbegrebet af Middelhavet på en tallerken. Det er en ret, som især spiller på de sprøde og saftige teksturer, og netop sprød- og saftighed er kvaliteter, som Vins de Provence rosé besidder i stor stil. 

Salade niçoise

Den klassiske salat med tun, kogte æg og sorte oliven er oplagt at parre med et glas Vins de Provence rosé. Man har sprødheden og saftigheden fra salaten, fedmen fra ægget og de sorte oliven med deres karakteristiske aroma og bitterhed. Netop bitterheden kan roséen gå ind at spille op til, i og med at den korte kontakt med drueskallerne ikke blot giver farve, men også tanninstruktur, som giver vinen lidt ekstra kant og karakter sammenlignet med, hvis man valgte en hvidvin til retten. Her understreger Vins de Provence rosé altså især den vigtige rolle, som de sorte oliven spiller for retten, takket være sin delikate tanninstruktur.

En god aïoli slår med sin fedme og markante hvidløgsaroma aldrig fejl, og sammen med sprødt sommergrønt har man en herlig kombination i sommervarmen. Her supplerer roséen med sin milde frugtsødme og let krydrede undertoner, som hver især understøtter og balancerer aïolien. 

Aïoli med grøntsager

Sprøde, spændstige grøntsager rimer på sommer og sol, og det gør Vins de Provence rosé som bekendt også. Roséen fungerer her nærmest som en forlængelse af de friske grøntsager, samtidig med at den fremhæver smagen af dem med sine noter af citrusfrugt. Aïolien giver med sin markante hvidløgskarakter serveringen noget kant, og netop parringen af det sprøde, saftige og cremede flugter godt med Vins de Provence rosé, som netop er kendetegnet ved sin balance mellem frisk syre og en let cremet mundfylde. 

Solmodne tomater på ristet brød er smagen af sommer, og her er et glas Vins de Provence rosé som bekendt lige ned ad samme spor med sine noter af røde bær, blomster og urter. 

Provencalske tomater a la bruschetta på surdejsbrød 

Det bliver ikke meget mere middelhavsagtigt end solmodne tomater med friske krydderurter. Tomater er en ganske umamirig fødevare, som har det godt sammen med aromatiske vine, der både rummer syrlighed og cremethed i munden. Krydderurterne bringer det florale frem i rosévinen, og fylden fra skindkontakten spiller delikat til det ristede brød i en typisk bruschetta-anretning.  

Igen vinder Vins de Provence rosé terræn takket være sin læskende saftighed, som understøtter tomaterne og frisker munden op efter hver bid brød.  

 

Den peruvianske fiskeret ceviche er især defineret af sin intense syrlighed fra citrusfrugt. Her er det vigtigt at have en vin, som ligeledes besidder en frisk syre, og som samtidig ikke overdøver de delikate nuancer i fisken. 

Ceviche

Det er langtfra udelukkende klassiske, lokale retter, der passer godt sammen med Vins de Provence rosé. Kigger man længere ud i verden, er der masser af retter, der egner sig godt til Provences vinøse vartegn. Vender vi blikket mod Peru, støder vi på den meget trendy og populære ret ceviche, der er bygget op omkring rå fisk, som tilberedes i citrussaft og vendes med chili, rødløg, koriander og lidt god olivenolie. Specielt lime- og citronsaften er definerende for retten, og her er det især den syrlige friskhed i Vins de Provence rosé, der er med til at skabe det gode match. Vinens frugtighed er med til at tage det skarpe ud af løgringene såvel som chilien, mens vinens cremethed også omfavner retten og bidrager med den fornødne fylde. 

Thailandsk mad rummer ofte mange intense smagsnuancer med fuld knald på aromaerne og ligeså typisk et større eller mindre spark chili. Her er det godt med en let og frisk vin, som frisker munden op mellem hver bid, og det gør en Vins de Provence rosé til fulde. 

Satayspyd med kylling og peanutsauce

Det thailandske køkken er også gode venner med Vins de Provence rosé. Den populære ret chicken satay er kendetegnet ved sit saftige, grillede kyllingekød på spyd serveret med en cremet peanutsauce tilsmagt med limesaft, fiskesauce og rød karrypaste. Det er især peanutsaucen, der svinger taktstokken i denne ret. Her er det vinens opgave at være den rensende og forfriskende part, og det klarer en Vins de Provence rosé til UG. Vinens syre er i stand til at skære igennem peanutsaucens bastante fedme, mens frugtigheden spiller godt op til den pikante røde karrypaste. 

Vins de Provence rosé rummer også ofte en delikat mineralitet, som kommer til udtryk i form af noter af hav, våde sten og flintesten, der slås mod hinanden. Især sidstnævnte er med til at fremhæve kyllingespyddenes undertoner af røg fra grilningen. 

 

Oplagte makkere til Vins de Provence rosé

 

  • Fisk og skaldyr
  • Salater og grøntsagsdominerede retter
  • Grillet kød
  • Retter med et asiatisk strejf

Denne artikel er sponsoreret og lavet i samarbejde med Vins de Provence.

Læs mere om