Slatne grøntsager bliver til grøntsagsbouillon i isterningeposer

Er gulerødderne blevet lidt slappe og porrerne lidt gullige, eller skal køleskabet bare tømmes før ferien? Så lav skøn grøntsagsbouillon.
  • Tag de dovne grøntsager, rens dem og skær toppe og eventuel
    dårligdom af. Alle grøntsager kan bruges undtagen kål, der giver en bitter smag.
  • Skær dem i grove stykker og hæld rigeligt vand over. Hvis du
    har en slat vin, kan den også hældes i.
  • Kog grøntsagerne med laurbærblade og andre krydderurter i to-tre
    timer. Husk låg på gryden.
  • Si grøntsagerne fra, lad suppen køle og hæld den dejlige
    grøntsagsbouillon i isterningeposer.
  • Nu har du grøntsagsbouillon lige til at smutte i dine retter.
Se, hvad vi ellers skriver om: #grøntsager, #rester, #madspild og #køkkenråd