Slankekurens historie

Selvkontrol har altid været godt

Skiftende moder og kropsidealer er med til at diktere en krop, der ser anderledes ud end de flestes. Men hvornår begynder den slanke krop at være sagen?
Ifølge Svend Skafte Overgaard, der er ph. d. i historie fra Københavns Universitet med speciale i madens kulturhistorie, så har de moderne tids kure og diæter en lang forhistorie.

»Helt tilbage i Antikkens Grækenland viste man med en sund krop, at man havde selvkontrol og derved fremstod som en god borger. I moderne tid kom kroppens sundhed og udseende som en del af vidensmæssige og kulturelle opbrud. Men slankekurene blev først et egentligt massefænomen fra 1920'erne, hvor man begynder at se slankebøger og reklamer for afmagringsprodukter,« fortæller Svend Skafte Overgaard.

Slank moral

Hos et forsikringsselskab i 50'ernes USA laver man statistiske sammenligninger mellem fedme, vægt og dødelighed, og her begynder man for alvor at interessere sig for fedme som et sundhedsproblem.

På trods af et rundere kropsideal, er der mange storsælgende slankebøger, blandt andet med fokus på kalorietælling. Der opsættes endda et teaterstykke i København, hvor moralen er, at hvis man som pige ikke er sund og slank, bliver man ikke godt gift.

Overflod og overvægt

Samtidig med overflodssamfundets indtog i 60'erne og 70'erne bliver opmærksomheden skærpet mod ulemperne ved velstanden, og man begynder at diskutere risikoen for sygdom gennem overvægt.

Det er samtidig på dette tidspunkt, at den første bølge af slankekure skyller ind. En af de mest kendte i dag er Atkins-kuren, der indførte det princip, at man kun skulle spise en ensidig kost bestående af basisproteinholdige produkter og undgå kulhydrater og korn.

De blev overhalet indenom i midtfirserne af en trend, hvor fedtet var hovedfjenden. Den var godt hjulpet på vej af den amerikanske slankeguru Susan Powders krigserklæring mod fedtstoffer og light-bølgen, der udvidede fødevaresortimentet med fedtfattige udgaver. Atkins-kuren dukker dog stadig op i ny og næ, godt hjulpet på vej af kendte menneskers rosende ord.

Fitness-firserne

Op gennem firserne begynder fitnesscentrene at skyde op, og det indbyder til en kropsliggørelse til langt ud over, hvor det handler om tabe sig.

»Det er et fænomen fra Reagan-periodens USA, hvor man sveder sig til succes, imens man drømmer om at få kroppen til at ligne den idealiserede udgave i bladene. Så er man fit for fight,« fortæller Svend Skafte Overgaard.

Ifølge cand. scient. i human ernæring, Per Brændgaard, så er der også tendenser inden for slankekure.

»Det skifter regelmæssigt. Generelt skifter det mellem højproteinkurene og kure, hvor man skal spare på fedtet.«

Samtidig er der også en anden tendens inden for kurenes markedsføring. »I 70'erne skulle der gerne være en ekspertautoritet, f.eks. en læge, der sagde god for produktet. Med årene har det mistet sin troværdighed. Nu er det privatpersoner, der udgør det levende bevis på, at det er muligt,« siger Per Brændgaard med henvisning til kampagner for mirakelprodukter som Bogense-pillen og Quickpatch, hvor det er den personlige historie, der sælger.

Han fortsætter: »Og hvis man som forbruger ikke er belastet af faglig viden, jamen, så er det jo god latin.«

Overskuelige slankekure

Men det betyder ikke, at det er slut med de gammeldags slankekure fra 70'erne.

»Suppekuren og kålkuren er for eksempel stadig rimelig populære for dem, der gerne vil have et hurtigt vægttab her og nu,« siger Per Brændgaard. »Livsstilsændring er for mange en større mundfuld.« 

Samvirke.dk har sammen med cand. scient i human ernæring, Per Brændgaard, fundet nogle af de mest markante eksempler på tidernes slankekure. Se med her