Skibscontaineren er dit næste hus

Hus genopstår af genbrug

En torsdag i slutningen af februar bliver en vinkelsliber tændt. Med hvinende præcision og metalgnister til alle sider skærer den hul i siden af en container på fyrre fod. Som en elektrisk dåseåbner flænger den sig gennem metallet i et utraditionelt første spadestik. Normalt bruger man færdigproducerede metalelementer eller betonbjælker, når man laver skelettet til et hus. Men med Upcycle House er det anderledes. Her skal alle materialer, så vidt det kan lade sig gøre, være genbrug.

»Vores byggematerialer er ikke jomfrumaterialer, der er brudt ud af et bjerg, transporteret fra Kina og smeltet ad tre omgange for at passe præcist til formålet. Vi bruger ting, der allerede er produceret, og som egentlig bare skulle smides ud, men som kan bruges i byggeriet med nogle modifikationer,« siger Jørgen Søndermark. Han er leder af projektet, som er sat i søen af Realdania Byg. Eller rettere hevet af søen, for det er to tidligere skibscontainere, der skal udgøre grundelementerne i parcelhuset på små 130 m2.

Genbrug med merværdi

Containerbyggeri er ikke nogen ny ide. I Holland er der bygget hele bydele af istandsatte skibscontainere, der alligevel bare står og fylder i de hollandske havnebyer, fordi det er billigere at købe en ny, når man skal importere varer fra andre verdensdele. Men ombygningen af de to containere i Ringsted er et nyt projekt og en del af en ny idé. Fænomenet kaldes upcycling og bygger på at genanvende uden at nedjustere værdien af et produkt.

»Vi taler rigtig meget om, at vi er gode til genbrug i Danmark, men ofte sker der desværre en downcycling, hvor gode produkter bliver genbrugt uden at udnytte materialerne godt nok. Vi prøver på at upcycle, så affald bliver brugt optimalt og rent faktisk får mere værdi,« siger Jørgen Søndermark.

Væggene er bygget af affald

Eksemplerne er både overraskende og opfindsomme. Facaden skal beklædes med byggeelementer, der er lavet af etiketter og afvaskede flaskemærkater; en mur skal bygges af plastflasker omsmeltet til byggesten, der kan fyldes med vand; og isoleringen er et granulat af fintkværnet avispapir. Løsninger med klimagevinst. Når huset i løbet af foråret skal opføres på en grund i Nyborg, bliver det svært at se, at to containere er de vigtigste byggesten. Mellem dem bliver der plads til både stue og soveværelse i det kompakte byggeri, og med taget henover og isolering og beklædning udenpå opsluges metalskeletterne af det minimalistiske parcelhus.

Klimabelastningen reduceres markant

Også noget andet forsvinder, for med det store fokus på genbrug bliver byggeriets klimabelastning reduceret kraftigt. Hele byggefasen kommer til at udlede 75 procent mindre CO2 end et traditionelt hus på samme størrelse. Det viser de beregninger, som Statens Byggeforskningsinstitut og DTU har hjulpet med at lave. Det resultat kom bag på både Jørgen Søndermark fra Realdania Byg og arkitekten bag Upcycle House.

»Da vi fik de første tal, troede vi, at der var lavet en fejl. Vi havde regnet med at få rigtig gode resultater, men slet ikke, at det ville være så radikalt. Det var totalt overraskende,« siger arkitekt Anders Lend­­ager.

Fokus på byggeriets blinde plet

Netop produktionsfasens klimabelastning er interessant at se nærmere på i de kommende år. De senere års store fokus på opvarmning og energi har nemlig allerede medført så mange ændringer, at selve byggeriet nu udgør en lige så stor andel af den samlede klimabelastning som det løbende energiforbrug, når man kigger på hele livscyklussen for et hus.

»Derfor er det her noget af det allervigtigste, der er sket inden for den bæredygtige arkitektur i de sidste mange år, hvor vi ellers kun har talt om opvarmning og energi,« siger Anders Lendager.

Vanebrydende byggeri i laden

Der er iskoldt i laden i Ringsted. En stor port står åben på vid gab ud til de frostbidte marker, der længes efter lunere vejr. Stedet emmer mere af gør-det-selv-ånd end visionær byggeplads, og umiddelbart er det svært at se, hvordan de to containerskeletter skal blive rammen om et hus, når det kombineres med byggeaffald, kasserede vandflasker og gamle korkpropper. Men når hustet inden sommerferien står færdigt i Nyborg, bliver det slet ikke til at se, at mange materialer er lavet af affald. Ingeniør og adjunkt på Erhvervsakademiet Lillebælt Charlotte Mikkelsen tror også sagtens, at byggeriet kan appellere til huskøbere.

»Det tiltaler de personer, der stræber efter at være CO2-neutrale, og som måske også har droppet bilen og optaget af at spare på ressourcerne til daglig,« siger Charlotte Mikkelsen.

Vi ejer ikke planeten

Men bæredygtighed i byggeriet er ikke bare en klimamålsætning for de frelste, det er ganske god logik i en mere og mere ressourceknap verden. Derfor håber Charlotte Mikkelsen på en mere gennemgribende omstilling.

»Der er brug for en holdningsændring. Vi skal have øjnene op for, at ressourcer ikke bare er noget, vi bruger og smider væk. Det er noget, vi har til låns, og når vi ikke skal bruge det mere, kan andre bruge det og bygge det ind i nye projekter,« siger Charlotte Mikkelsen, der lige nu er i gang med at tage en master i bæredygtigt byggeri på et universitet i Østrig. Og hun er ikke i tvivl om, at holdningsændringen allerede er godt i gang.

»Jeg ser masser af lyspunkter. Når jeg taler med mine udenlandske kollegaer, kan jeg mærke, at forandringen er på vej i mange lande. Bæredygtighed er virkelig kommet på tale, og jeg kan mærke en klar tendens til, at vi vender os mere mod genbrug. Jeg tror, det er en reaktion på velstandssamfundets brug-og-smid-væk kultur,« siger Charlotte Mikkelsen.