Motion

Skal vi danse?

Glæde. Dans kan en del mere end bare flytte fødder. Dans kan få flokken til at hænge sammen

Den populære dans

Højskoler oplever et boom i korte dansekurser. Dansehold med for eksempel Zumba er med til at trække kunder til fitness-centrene, kommuner arrangerer åben danseundervisning som en del af deres sommerferieaktiviteter, mens Kræftens Bekæmpelse bruger dansens popularitet til at vinde gehør for en kampagne om sammenhængen mellem omfanget af motion og udviklingen af kræft.

På samme måde kan den landsdækkende organisation Dansens Dage melde, at der i 2010 var 35.000 danskere - over hele landet - der deltog i aktiviteterne omkring den internationale Dansens Dag, 29. april.

»At udtrykke sig gennem dans ligger før mange af vores andre udtryk - på linje med leg og kamp,« konstaterer Helle Winther, der har skrevet en ph. d. i bevægelsespsykologi.

»Når du motionerer, er det fordi, du skal have noget ud af det. Måske en bedre kondi eller måske vil du tabe dig. Det er et formål.

Når du danser, er du også inde og røre ved den rene, legende glæde. Dansen kan ikke holdes inde i de stramme formåls rammer. Den sprænger hele tiden grænser,« siger Helle Winther om dansen, der snart sagt foregår alle steder.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Dans om en stjålet kylling.

Til alle tider og i alle kulturer har dansen været en del af et helt grundlæggende udtryk.

Det kan Birgitte Bauer-Nilsen, danseantropolog med oprindelige kulturers danse og kropslige udtryksformer som sit område, bevidne.

»Gennem rytmen og det at være en del af en større fælles bevægelse har mennesket altid vist sit ønske om at høre sammen med resten af menneskeflokken,« siger Birgitte Bauer-Nilsen, og fortsætter.

»I de oprindelige kulturer, de kulturer, hvor man ikke har det skrevne sprog, foregår indlæring gennem dansen. Lige fra at høste, til at male ris, til at bage brød og elske og finde dig en partner.« Birgitte Bauer-Nilsen fortæller også, at i de oprindelige kulturer er dansen ikke kun et kropsligt udtryk på linje med leg og kamp. Gennem dansen skaber samfundet sine fundamentale fortællinger.

Og markerer sine regler: »Dansen bruges for eksempel, hvis der er en aktuel og konkret historie, der skal fortælles. Hvis et medlem af gruppen har stjålet en kylling, kan den begivenhed blive tema for en dans. Lederen af gruppens danse er også lederen af samfundet.

Han eller hun bestemmer, hvad fortællingen bliver. Med den omfattende funktion, som danselederen har, kan der trækkes paralleller til vores udøvende, dømmende og lovgivende magt. Danselederen er det hele - på samme tid.« Et sprog. Gennem sin evne til at forestille og imitere begivenheder kan dansen også opfattes som en tidlig form for sprog.

Og dansen er et sprog. Det mener psykologer fra Canada, der er belæg for at sige. I forbindelse med en række undersøgelser af, hvad der sker i hjernen, når man danser, viste der sig en stærk aktivitet i den højre side af hjernen.

Nøjagtigt i det område, der svarer til talecentret i hjernens venstre pandelap, Brocas center.

»Gennem dansen og dansens sprog får du en række fortællinger, symboler, roller og metaforer med dig. Alt sammen kan du bruge i dit liv. Gennem denne kropslige fortælling giver dansen dig sammenhæng - og mening,« siger Birgitte Bauer, om en af grundene til, at vi mennesker anno 2011 i større og større omfang søger tilbage til vores oprindelige sprog - dans.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Om dans og intelligens

Dans - uanset om det er folkedans, stepdans eller træskodans - kan anbefales, hvis du vil øge din intelligens.

Den nye udfordring er med til at danne nye hjerneceller og skabe nye forbindelser mellem allerede eksisterende hjerneceller. Fysiske øvelser, hvor du træner din årvågenhed og reaktionsevne, er med til at øge arbejdshukommelsen og den såkaldte flydende intelligens - den intelligens, som sætter os i stand til at forholde os til og løse nye og ukendte problemer, og til at improvisere i nuet.

Ud på gulvet

- som en del af dansens dage - www.dansensdage.dk - ca. 35.000 danskere danser på samme dag.
 
- i en gymnastikforening - www.dgi.dk  - knapt 40.000 danskere danser
 
- på din lokale danseskole - www.dedanskedanseskoler.dk - ca. 50.000 danskere danser
 
- sammen med kræftens bekæmpelse - www.cancer.dk - søg »Dance for life«
 
- i en forening - www.dansenshus.dk - gå ind under »træning«
 
- på et højskolekursus - www.folkehojskoler.dk  - under korte kurser kan du finde sufidans, seniordans, mavedans m. m. m.

Om dans og samhørighed

Forskere på Stanford Universitet i Californien har bevist, at vores følelse af at høre til i flokken bliver stærkere, når vi danser sammen.

De har bedt mennesker i en stor gruppe om henholdsvis at lytte til en sang, lytte til sangen, mens de synger med, og lytte mens de synger og danser sammen. Her viste de personer, som gjorde mest sammen, efterfølgende størst tilknytning til gruppen.

Man mener, at det kan være hjernens spejlneuroner, der er på spil. Spejlneuronerne forbindes blandt andet med vores evne til at vise empati, medfølelse - og føle samhørighed med andre mennesker.

Scott Wiltermouth, der stod bag undersøgelsen fra universitetet i Stanford siger: »Det at danse eller bevæge os sammen med andre, får os til at føle, at vi er en del af en større sammenhæng. Vi ser gruppens velfærd som lige så vigtig som vores egen.«.

Læs mere om