Se verdens vildeste vejrforhold
Verdens varmeste sted
I Death Valley i Californien i USA blev der 10. juli 1913 sat varmerekord med ikke mindre end 57 grader celsius.
Tidligere havde El Azizia i Libyen rekorden med 58 grader, men den er blevet omstødt, da der var tvivl om validiteten af de målinger.
Foto: Colourbox
Verdens vådeste sted
Hvis du er vild med regnvejr, er det ikke England, du skal besøge, som man måske skulle tro.
Det er derimod Mt. Waialeale på Hawaii, der har den største gennemsnitlige årlige nedbør med 1168 centimeter.
Mest regn på 1 time
Holt i Missouri i USA fik i juni 1947 lidt af et bad, da den største mængde nedbør på 1 time blev målt til 305 millimeter.
Til sammenligning har den gennemsnitlige årlige nedbør i Danmark siden 1990 været på omkring 745 millimeter.
Verdens tøreste sted
Hvis vådt vejr derimod ikke er din kop vand, skal du vende snuden mod Arica i Chile.
Her har de verdens laveste gennemsnitlige nedbør med 0,08 centimeter om året.
Den længste periode uden regn, de der har haft, var fra 1903 til 1918. Det er 173 måneder.
Verdens største hagl
Hagl dannes i store tordenskyer, når underafkølede regndråber rammer mod hinanden og fryser til is.
Det bliver de ved med, indtil de er så store, at de falder ud af skyen.
Det tungeste hagl, der nogensinde er registreret, vejede 1,02 kilo og faldt i Gopalganj-distriktet i Bangladesh i april 1986.
Foto: Colourbox
Verdens største snefald
The Paradise Ranger Station er en observationspost i 1,6 kilometers højde på vulkanen Mount Rainier, som ligger i staten Washington.
Observationsposten registrerede i løbet af året 1971-1972 rekorden for største snefald i verden på et år. En rekord som stadig står.
Her blev målt lidt over 28 meter sne .





